Schweizisk storbank kan retsforfølges for skattefusk
HSBC risikerer også at blive anklaget for medvirken til skatteunddragelse i Danmark, siger juraprofessor.
Den schweiziske storbank HSBC har direkte eller indirekte medvirket til, at udenlandske kunder har kunnet hvidvaske penge og slippe for at betale skat i deres hjemlande.
Den schweiziske storbank HSBC har direkte eller indirekte medvirket til, at udenlandske kunder har kunnet hvidvaske penge og slippe for at betale skat i deres hjemlande. Foto: Matt Dunham/AP


Den schweiziske storbank HSBC har direkte eller indirekte medvirket til, at udenlandske kunder har kunnet hvidvaske penge og slippe for at betale skat i deres hjemlande.

Derfor har flere lande nu tilkendegivet, at man vil retsforfølge banken, og Danmark kan slutte sig til flokken.

Det siger juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted til Politiken.

- Forudsætningen for, at det er strafbart, er at HSBC har medvirket til skatteunddragelse: Hvis banken har vidst eller klart burde have vidst, at der var tale om penge, som de danske skattemyndigheder ikke kendte til.

- Eller endnu tydeligere: Hvis banken har rådgivet aktivt om, hvordan man kunne undgå, at skattemyndighederne fik nys om pengene, siger han.

Politiken har haft adgang til en lækket database, hvor der optræder 314 danskere, som i alt havde 4,8 milliarder stående i HSBC tilbage i 2006 og 2007.

Her optræder også notater fra bankrådgivere, som indikerer, at banken var fuldt bevidst om, at kunden ønskede at slippe for at betale skat og også rådgav om, hvordan dette kunne opnås.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.