Schumachers familie tvunget til at afsløre hans tilstand
End ikke med hjælp fra læger eller andre er Michael Schumacher i stand til at bevæge sig fremad på egne ben. Det kom frem i retssag.
Af Peter Bergman
MERE
Til nytår er det tre år siden den tidligere konge af Formel 1, Michael Schumacher, var ude for et alvorligt uheld på en skitur i Frankrig.
Til nytår er det tre år siden den tidligere konge af Formel 1, Michael Schumacher, var ude for et alvorligt uheld på en skitur i Frankrig. Foto: Scanpix/arkiv


Michael Schumacher kan ikke gå. Det kom frem, da hans familie og venners advokat, Felix Damm, i retten fortalte om hans tilstand.

Advokaten tilføjede, at end ikke med hjælp fra læger eller andet personale er han i stand til at bevæge sig fremad på egne ben.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den klare melding kom efter Schumacher-lejren har anlagt sag mod det tyske magasin Bunte. Magasinet skrev i december sidste år, at Michael Schumacher ville komme til at gå igen.

Allerede den gang forsøgte Schumachers manager, Sabine Kehm, at afvise den opsigtsvækkende historie som det pure opspind.

- Desværre er vi på grund af en artikel nødt til at gøre det klart, at påstanden om, at Michael kan gå igen, ikke er i overensstemmelse med sandheden, sagde hun til tyske Bild.

Lægers dokumentation

I den aktuelle retssag fremlagde Felix Damm lægers dokumentation på Michael Schumachers aktuelle tilstand.

Michael Schumachers advokater begrunder ifølge Ekstra Bladet søgsmålet med, at han fortjener privatliv som følge af det dårlige helbred.

Omvendt hævder Bunte i sit forsvar, at offentligheden har behov for svar på de mange spørgsmål, og at man i øvrigt havde en pålidelig kilde, der havde fortalt det til mediet.

Fatal skitur

Den tidligere Formel 1-konge var 29. december 2013 ude for at uheld på en skitur. Her slog han hovedet voldsomt og var i livsfare.

Han tilbragte et halvt år i kunstig koma, inden han i september 2014 kom hjem.

Det er uvist, om han nogensinde kommer til at leve et normalt liv igen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.