Savlende MTV-stjerne: Christopher er for hot
Vicky Pattison fra MTV-serien "Geordie Shore" var i sidste uge et smut i Danmark, og der er én ting fra besøget, hun ikke kan glemme.
Christopher er populær hos pigerne - også de udenlandske.
Christopher er populær hos pigerne - også de udenlandske. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


Det er ikke kun skrigende teenage-piger, der er vilde med sangeren Christopher, der har gjort kometkarriere med hits som "Told You So" og "Mama".

Også MTV-stjernen Vicky Pattison, der i sidste uge gæstede Danmark, har fået øjnene op for den danske popsnedker.

- Jeg var i Danmark og jeg mødte Christopher, fortæller reality-stjernen fra programmet "Geordie Shore" til Newspaq.

Det var i forbindelse med den traditionelle danske førfest forud for MTV's Europe Music Awards, at de to mødte hinanden. Her var den britiske stjerne nemlig med.

- Han er godt nok en virkelig flot mand, siger hun og slikker sig grinende om munden.

Men det er ikke kun sangerens blonde krøller, hun husker fra Danmark.

- Jeg var virkelig overrasket over, hvor god musik, de danske kunstnere laver, siger hun.

Ud over at høre musik nåede Vicky Pattison også at lege lidt turist i København.

- Jeg var en tur i Nyhavn og jeg var også nede og se den lille havfrue, fortæller hun.

MTV's Europe Music Awards blev afholdt søndag aften i Glasgow i Skotland. Her var det One Direction, der kunne kalde sig aftenens store vindere.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.