Internationale fly har smidt bomber og raketter ned over Yemen siden slutningen af marts, i et forsøg på at ramme de ekstremistiske Houthi-oprørere, der har fordrevet landets præsident ud af landet og i sikkerhed hos naboerne i Saudi-Arabien.
Det vurderes, at flere hundrede civile er blevet dræbt i luftangrebene mod hovedstaden Sanaa. Mandag blev det oplyst, at 84 mennesker blev dræbt i Yemen.
Men tirsdag har Saudi-Arabien officielt meldt ud, at bombardementet stopper for denne gang, og at en humanitær indsats istedet vil blive sat ind for at hjælpe de civile i et af de fattigste lande i den arabiske verden.
Der er dog stadig et stort antal styrker klar til at rykke ind mod Houthi-oprørerne, inklusiv amerikanske styrker i området. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup