Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

SAS: Lufthansa-strejke rammer få danskere

Lufthansa er ramt af strejker. Men danskerne kan stadig komme til Frankfurt både fra København og Billund.

7. sep. 2012 kl. 09:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil

De ansatte i tyske Lufthansa har lagt arbejdet ned fredag. Og det betyder, at selskabets afgange mellem København og Frankfurt er aflyst.

Men danskerne kan trodse strejkerne og flyve til Frankfurt både fra København og fra Billund.

For strejken betyder ikke det store for danske passagerer generelt. Det siger Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef i SAS.

- Vi har i SAS sat nogle større fly ind på de afgange, hvor det har været nødvendigt. I dag har vi sat støttefly ind på to eftermiddagsafgange til Frankfurt, og vi har stadig ledige pladser, siger Trine Kromann-Mikkelsen.

Mange passagerer flyver netop til Frankfurt for derfra at flyve videre ud i verden. Men pressechefen siger, at det har været muligt at ombooke mange af de passagerer, der ville være blevet ramt af strejken.

- Vi planlægger jo hver dag vores trafikprogram. Og når der er strejker, er vi ekstra opmærksomme på de lufthavne, der er berørt, siger Trine Kromann-Mikkelsen og fortsætter:

- Men da det er kabinepersonalet i Lufthansa, der strejker og ikke personalet i lufthavnen, påvirker det ikke trafikken ret meget.

Hos SAS opfordrer man folk med en Lufthansa-billet til at være ekstra opmærksomme på ændringer i forbindelsen med strejken.

Kabinepersonalet i det tyske Lufthansa nedlagde ved midnatstid natten til fredag arbejdet over hele Tyskland i en strejke, der er planlagt til at vare i 24 timer.

Strejken blandt de 19.000 stewarder og stewardesser ventes at ramme omkring 100.000 passagerer.

Årsagen til, at kabinepersonalet strejker er, at de ikke kan blive enige med deres arbejdsgivere om hverken overenskomst eller lønnen.

Det tyske fagforening UFO har under forliste overenskomstforhandlinger forlangt lønstigninger på fem procent oven på tre års nulvækst. Samtidig kræves der et stop for udlicitering af job og korttidsvikarer.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites