SAS-folk kan lovligt strejke videre i Cimber
Når kabinepersonalet i SAS genoptager arbejdet klokken 12, slutter kampen ikke, siger talsmand.
Det strejkende kabinepersonale vil genoptag arbejdet klokken 12. Det oplyser deres talsmand Jakob Esposito til Ritzau.
Det strejkende kabinepersonale vil genoptag arbejdet klokken 12. Det oplyser deres talsmand Jakob Esposito til Ritzau. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Det kan komme til endnu en strejke i SAS' nye datterselskab Cimber om kun få uger, selvom kabinepersonalet i SAS mandag klokken 12 efter al sandsynlighed indvilger i at fortsætte arbejdet.

Det siger talsmanden for de strejkende ansatte, der på Hotel Park Inn tæt på Københavns Lufthavn holder møde med deres fagforening, CAU.

SAS-ledelsen gav søndag de kabineansatte et ultimatum: Enten møder de på arbejde på deres næste vagt, eller også kan de betragte sig selv som fyret. Fristen er klokken 12.

- Det lettede stemningen en smule, da de fandt ud af, at de lovligt kan strejke videre efter at være blevet overflyttet til Cimber, siger talsmand Jakob Esposito.

Hele konflikten mellem SAS og de kabineansatte handler om overflytning af 147 ansatte fra SAS til datterselskabet Cimber. De ansatte er bange for, at de vil ende med en dårligere overenskomst i Cimber, end de havde i SAS.

Jakob Esposito forklarer, at SAS kan frafalde overenskomsten for de flyttede medarbejdere tre uger efter, at aftalen er på plads.

Dermed står de ansatte i Cimber reelt uden overenskomst, selv om de ifølge loven om virksomhedsoverdragelse vil beholde de samme rettigheder med løn og arbejdsforhold i to år.

Jakob Esposito anser det som det mest sandsynlige, at SAS vælger at frafalde overenskomsten.

- Og så er det lovligt for de ansatte at konflikte sig til en ny overenskomst, siger talsmanden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.