
Facebook

Mail
Den populære popstjerne Rihanna og hendes voldelige eks-kæreste Chris Brown er tilsyneladende stadig vilde med hinanden.
De to blev spottet sammen på den trendy natklub "Griffin" i New York mandag aften. Her kyssede og krammede de to kendisser hinanden og forsvandt på et tidspunkt alene ned bagerst i natklubben, fortæller et øjenvidne til Celebuzz.
I 2009 blev Chris Brown anholdt for at slå Rihanna i ansigtet under et voldsomt skænderi.
Men den mørke fortid lod ikke til at fylde meget den aften. På et tidspunkt tog Chris Brown sin skjorte af og dansede på bordet for den 24-årige sangerinde, inden de to begyndte at danse sammen og se meget forelskede ud, fortæller øjenvidnet til Celebuzz.
De to festede sammen til langt ud på natten i selskab med en række andre kendte, heriblandt Dave Chapelle, Chris Rock og Cassidy, skriver Celebuzz.
Da Chris Brown forlod natklubben omkring kl. 3.50, fulgte Rihanna efter ham kort tid efter.
Kilde: Celebuzz!
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.