Sangerinde: Min søn holder mig slank
Tidligere var hun en af de tungere kvinder i musikbranchen, men i dag er der ikke et gram fedt for meget på Jennifer Hudson.
Jennifer Hudson gider ikke kedelig træning, men elsker derimod at være aktiv med sin femårige søn.
Jennifer Hudson gider ikke kedelig træning, men elsker derimod at være aktiv med sin femårige søn. Foto: Chris Pizzello/CHRIS PIZZELLO/INVISION/AP


Selv de feterede stjerner i Hollywood gider ikke altid træne, og sangerinden Jennifer Hudson er ingen undtagelse.

Den grammy-vindende sangerinde afslørede for nylig over for People Magazine, at hun ikke gider motionere, hvis det ikke er sjovt, men at hendes femårige søn gør det sjovt at bevæge sig.

- Forleden løb vi rundt ude i haven og spillede med en bold, og jeg tænkte: "Hvor mange andre forældre gør det her?", udtalte Jennifer Hudson til People Magazine, og fortsatte:

- Jeg ved, at nogle tænker, vi er nogle underlige typer, men vi følger bare med børnene, forklarede hun.

Den 33-årige "Dreamgirls"-stjerne har ikke altid været så fit, som hun er i dag. I 2010 blev Hudson ambassadør for amerikanske Weight Watchers, og over de næste to år smed hun ikke mindre end 35 kilo, der havde sneget sig på, da hun var gravid med sønnen - lille David.

I dag holder sangerinden og hendes forlovede, David Otunga, sig aktive ved at lege med sønnen på hans præmisser.

- Om sommeren elsker jeg at lave ting udenfor med min søn som for eksempel cykling, basketball eller stå på rulleskøjter. "Big David" og jeg er meget aktive forældre, afslører Hudson.

Snart flytter familien på tre til millionbyen New York, når Jennifer Hudson skal være stjernen i Broadway-forestillingen "Farven Lilla".

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.