Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Sandy smadrede dele af Caribien

Skaderne i Caribien efter orkanen er ved at blive opgjort. 71 døde indtil videre. Frygt for sult og sygdom i Haiti.

1. nov. 2012 kl. 10:59
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Den sydlige del af Haiti var ubeskadiget af jordskælvet i 2010. Nu er den del af landet ødelagt af to orkaner.
Den sydlige del af Haiti var ubeskadiget af jordskælvet i 2010. Nu er den del af landet ødelagt af to orkaner. Foto: AP Photo/The Miami Herald, Carl Juste)

Mens alle øjne synes rettet imod de store økonomiske skader superstormen Sandy forrettede på USAs østkyst og ikke mindst i New York og byens togsystem, er stormens konsekvenser i Caribien stadig ikke beregnet. Indtil nu er der rapporteret om 71 døde i regionen, de fleste i Haiti.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Her er sult og sygdom i Haiti sandsynlig, og landet ventes at måtte bede om international nødhjælp. Landet er den vestlige verdens fattigste, og der har allerede i flere måneder været gadeuro på grund af fødevarepriser. Stormen vil kun gøre forsyningerne sværere.

Her et par år efter det dødbringende 2010 jordskælv i Haitis hovedstad bor en halv million stadig i telte. Deres livsforhold er beskadiget af regn og blæst. Det mens at 18.000 fattige familier nu igen er hjemløse.

Landbruget led

Sandy var en orkan over Caribien  og den medførte massiv skade på landbruget i den sydlige tredjedel af Haiti. Samtidig medfører ødelæggelserne af dårlige vand og sanitære installationer større fare for nye udbrud af kolera.

Der faldt omkring en halv meter regn på 24 timer. I haitis sydlige del er 70 procent af markerne ødelagte. Det var den del af landet, der ikke blev ødelagt af jordskælvet.

Siden 2010 har 600.000 haitianere haft kolera og 7.400 er døde af sygdommen.

Flere små lande

På den caribiske ø styrtregnede det i tre døgn, og indtil videre er der konstaeret 54 dødsfald, beretter nyhedsbureauet Reuters. Floder er svulmet op, veje og broer er styrtet sammen og folk er fanget i jordskred. Nabolandet, Den Dominikanske Republik, led også skade. De to lande deler øen Hispaniola.

Selv om orkaner er relativt ofte forekommende i Caribien er det ekstra uheldigt, når flere rammer samme sted. Orkanen Isaac i august ødelagde store områder med bananer og andre afgrøder. Sandy fulgte trop, lagde resten ned og raserede bøndernes lagre.

Jamaica fik også en gang tæsk af orkanen, hvor bananplantager blev raseret. I Cuba, der næsten hvert år altid raseres af orkaner, gik det ud over 200.000 hjem og landets kaffeplantagerne. Her er der rapporteret om 11 tabte menneskeliv. Bahamas ser ud til at have lidt skader for over to milliarder kroner.

Britiske Channel4 bringer en reportage om tilstandene i Haiti og Cuba.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites