Den 13-årige pige, Samira Salihovic, bliver nu efterlyst af Sydøstjyllands Politi.
Samira Salihovic gik fra sit hjem i Vejle den 12. september og har altså nu været væk i fire dage.
Hun beskrives som 160-170 cm høj. Hun er spinkel af bygning, langt sort hår og brune øjne.
Den 13-årige pige har et mellemrum mellem fortænderne, og så har hun et mindre rundt modermærke ved hårgrænsen på venstre side i panden, oplyser politiet.
Ved man noget om Samira Salihovic, så kan man henvende sig til Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.