Salt giver dig hovedpine
Lider du ofte af hovedpine, så behøver du måske ikke at lede længere efter forklaringen end i køkkenet.
For meget salt kan være årsagen til din hovedpine.
For meget salt kan være årsagen til din hovedpine.


For ifølge en ny undersøgelse, der har sammenlignet personers indtag af salt med deres tendens til hovedpine, så er natrium årsag til hovedpine.

Almindeligt køkkensalt består af 40 procent natrium, hvilket er den ingrediens, man skal holde øje med på indholdsdeklarationen på madvarer. For at gennemskue saltindholdet skal man altså gange natrium-indholdet med 2,5 gange.

Vores krop har sjældent brug for mere end et par gram salt dagligt, men de fleste danskere spiser 8-12 gram salt, hvilket er op til det dobbelte af det anbefalede maximum på fem gram salt dagligt.

For meget salt bliver især forbundet med forhøjet blodtryk, der kan medføre hjertekar-sygdomme og slagtilfælde.

Og nu antyder den ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open at et højt forbrug af salt er årsag til hovedpine, og at denne sammenhæng ikke skyldes forbindelsen mellem saltindtaget og forhøjet blodtryk, der ellers er en almindelig årsag til hovedpine.

46 procent af voksne har jævnligt hovedpine, der for mange medfører en forringet livskvalitet og et højere antal sygedage, påpeger forskerne anført af Dr. Lawrence Appel, direktør for Welch Center for Forebyggelse, Epidemiologi og klinisk forskning på Johns Hopkins Medicine i Baltimore, Maryland.

Læs også: 7 smerter kvinder ikke må ignorere

Dr. Appel og hans kolleger siger, at de aktuelle data understøtter en sammenhæng mellem blodtryk og hovedpine; dog er beviserne for en forbindelsen mellem hovedpine og natrium eller andre kostfaktorer sparsom, idet den meste forskning i kostens rolle fokuserer på forbrug af mononatriumglutamat (MSG), der er en smagsforstærker - også kendt som det tredje krydderi. MSG har tidligere været forbundet med hovedpine.

33 procent mere hovedpine

Resultaterne af den nye undersøgelse er baseret på 390 deltagere, der tilfældigt er blevet bedt om at spise en almindelig vestlig kost eller en kost beregnet for mennesker med forhøjet blodtryk, kaldet DASH-diæten, som er rig på frugt, grøntsager og fedtfattige mejeriprodukter med mindre mættet og total fedt.

Læs også: 12 madråd mod hovedpine

I løbet af undersøgelsen, som bestod af tre 30-dages perioder, skulle hver deltager spise mad med meget natrium i en periode, medium natrium i en anden og lidt natrium i en tredje periode. Ved slutningen af hver periode udfyldte deltagerne spørgeskemaer om de havde hovedpine og hvor alvorlig den var.

Læs også: 10 madråd til at sænke dit blodtryk uden medicin

Resultaterne viste, at et højt natrium-forbrug - omkring 8 g dagligt - medførte en tredjedel mere hovedpine end lavt natriumindhold - omkring 4 g per dag. Derudover observerede forskerne, at denne forskel gjaldt for begge grupper uanset om de spiste vestlig kost eller DASH kost.

Forskerne siger, at deres resultater afviger fra den gængse opfattelse, at en kost rig på frugt, grøntsager og kalium samt et lavt indhold af mættet fedt kan lette eller forebygge hovedpine.

Læs også: 14 overraskende årsager til smerter

"Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem kostvalget og hovedpine. Dette antyder, at en proces, som er uafhængig af blodtrykket, kan påvirke forholdet mellem natrium og hovedpine."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.