Alle skal i arbejde. Den enlige mor på kontanthjælp med psykiske diagnoser og den midaldrende mand, der er kronisk syg efter en arbejdsskade.
Overordnet set er det den linje, som socialrådgiverne har at rette sig efter i dag.
Det fortæller den 46-årige socialrådgiver Ulla Nielsen, der arbejder i et sjællandsk jobcenter, men som understreger, at alt, hvad hun udtaler sig om, står for egen regning.
Selvom hun er forholdsvis nyuddannet socialrådgiver, har et års erfaring som sagsbehandler givet hende et godt indblik i, hvilke regler der skal rettes ind efter.
- Løsningen på alt er at arbejde. Men det bliver et dilemma, hvis det kun er det, man sigter imod. Vi taler aldrig om livskvalitet for dem, der er syge. Det er svært at være helhedsorienteret, når det kun handler om arbejdet, siger hun til Avisen.dk.
Loven kan være stopklods
Arbejdsmantraet er udbredt i samtlige kommuner, mener Ulla Nielsen.
- Landspolitikerne er ansvarlige for, at vi har nogle endegyldige sandheder i vores land såsom, at arbejde er løsningen på alle sociale problemer, påpeger hun.
Hun understreger, at hun som socialrådgiver på et jobcenter altid handler ud fra beskæftigelseslovgivningen.
- Og det gør, at vi er meget låste, for loven handler om, at vi skal have folk ud at arbejde. De skal yde for at nyde. Det spænder ind i mellem ben for det, man gerne vil som socialrådgiver, forklarer hun.
Den enkelte får skylden
Noget af det værste er den retorik, som politikerne bruger, når de skal redegøre for, hvad der hjælper ledige, mener Ulla Nielsen. Hun synes, at der ofte tegnes et billede af, at borgernes problemer er selvforskyldte.
- Jeg har aldrig mødt en borger, der ikke enormt gerne ville klare sig selv. Individet har stået for skud de sidste ti til femten år, så nu må det være på tide, at samfundet står for skud, pointerer hun.
Politisk korrekthed giver også Ulla Nielsen myrekryb. Borgerne har ikke problemer. De har udfordringer, forklarer hun ironisk.
- Det er sådan noget, jeg kan blive sindssyg over. Kald tingene for det, de er. For gud har de da problemer de borgere, ellers var de jo ikke der, hvor de er, fastslår hun.
Manglende dialog
Sagsbehandlingen er af og til tynget af en stor opdeling mellem de forskellige sektorer og forvaltninger, synes Ulla Nielsen.
- Uden at hænge andre faggrupper ud, kan man sige, at regionerne, kommunerne og sundhedsvæsenet ikke altid taler samme sprog. Og det kan nogle gange sætte en stopper for, at vi skal arbejde sammen til borgernes bedste, mener hun.
Derfor efterlyser hun en tættere dialog med andre faggrupper.
- Hvis vi vil gøre et eller andet for borgeren, hjælper det ikke, hvis lægen ikke er med på det, forklarer Ulla Nielsen.
Men man hører tit det omvendte argument om, at lægens ord for, hvor syg en borger er, bliver negligeret af jobcentret.
- Selvfølgelig foregår det også den anden vej. Men nogle gange synes jeg ikke nødvendigvis, at det, lægen skriver eller gør, gavner borgerens sag ovre i jobcentret, siger hun.
"Vi jager ikke ledige"
Ulla Nielsen tror, at hendes sympati for de borgere, hun møder i sit arbejde, blandt andet skyldes, at hun selv har siddet på den anden side af bordet i det system, hun arbejder i.
Med i bagagen har Ulla Nielsen også en bred fra erfaring fra arbejdsmarkedet som både faglært og ufaglært.
Hendes CV tæller både et job i Netto, lagerarbejde og ansættelser som køkkenassistent og handicaphjælper. Og så har hun en bachelor i ernæring.
Men i jobbet som socialrådgiver tilhører hun nu en faggruppe, der af og til beskyldes for ikke at tilgodese syge og svage borgere. Og det ærgrer hende.
- I medierne snakker man tit om, at ledige bliver jaget vildt af jobcentrene. Men det er ikke os, der jager dem. Det er lovgivningen og de overordnede strukturer, der jager dem og sætter rammerne. Men det er altid os, der får prygl. Det er os, der får på puklen, men måske skulle man se lidt højere op, siger hun.
- Nogle gange kan jeg godt sidde og se TV Avisen og tænke, hvad laver politikerne nu af makværk. De tænker slet ikke på de konsekvenser, lovgivningen får. Og hvis noget så går galt, bliver det gerne vendt til, at vi ikke gør vores arbejde godt nok.
Håber på tydelig lov
Hen over sommeren og starten af efteråret har der været en hidsig debat om kravene til at få førtidspension og den store forskel i kommunernes tildeling af pensioner.
Det har blandt andet betydet, at beskæftigelsesministeren snart tager fat på en større evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen, der skal være klar til næste år.
Ulla Nielsen håber, at evalueringen vil dæmme op for kravene for, hvornår man er berettiget til at få førtidspension. Men først og fremmest er der behov for klarere regler, fastslår hun.
- Det kunne være rigtig fedt, hvis vi kunne rette os efter, at en borger der for eksempel kun kan arbejde to timer om ugen, skal have førtidspension. Det ville gøre tingene noget nemmere. Men det er en dyr løsning, og hvis jeg kender kommunerne og regeringen ret, er det for dyr en løsning.