Særlig prisuddeling: Mary rejser til London
Kronprinsesse Mary er kendt som en stor fortaler for kvinders rettigheder. Torsdag skal hun uddele prestigefyldte priser i London.
Kronprinsesse Mary skal uddele en stor pris i London for at ære personer, der har gjort en forskel for kvinder og piger.
Kronprinsesse Mary skal uddele en stor pris i London for at ære personer, der har gjort en forskel for kvinder og piger. Foto: CHRISTENSEN KLAVS BO/Polfoto


Kronprinsesse Mary har flere gange vist, at kvinders rettigheder er en sag, der ligger hendes hjerte meget nær. Hun er kendt for at være en stor fortaler for kvindesagen både i Danmark og i udlandet, og derfor er der ofte bud efter hende til møder og konferencer.

På torsdag den 12. marts deltager kronprinsessen som protektor ved The International Center for Research on Women's "Champion for Change Awards" gallamiddag.

Gallamiddagen afholdes i den engelske hovedstad London, hvor kronprinsesse Mary skal holde tale og uddele priser. Priserne skal ære indflydelsesrige personer, der har gjort en forskel for kvinder og piger rundt om i verden.

I midten af februar var kronprinsesse Mary på arbejdstur i Etiopien, hvor hun satte fokus på kvinders sundhed og rettigheder i landet, samt kampen mod omskæring af piger.

Kronprinsessen blev i november sidste år selv æret for det arbejde, hun udfører for at forbedre kvinders vilkår. Det skete, da hun blev tildelt den prestigefyldte Bambi-pris for sin kamp mod vold i hjemmet.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.