Sådan ved du, om en mand flirter med dig
Synes du, det er så svært at afkode mænds signaler og flirten? Få hjælp her!
Der er en række tegn, du bør være opmærksom på, hvis du vil vide, om en mand vil være mere end venner ...
Der er en række tegn, du bør være opmærksom på, hvis du vil vide, om en mand vil være mere end venner ... Scanpix - modelfoto


Kvinder beklager sig ofte over, at det kan være en kunst at aflæse en mands flirt. Måske fordi den ikke altid er bevidst fra hans side af. Alligevel er der visse faktorer, der går igen, når en mand er interesseret i en kvinde. Og hvis du først lærer at spotte disse faktorer, bliver det meget lettere for dig at gennemskue, om han flirter med dig.

Find din rette sexpartner nu. Læs mere på q.dk

Nyhedssitet iVillage.com har talt med Siggy Flicker, der er livs- og kærlighedscoach samt Carole Lieberman, der er psykiater og forfatter, og de afslører nogle af de mest almindelige tegn på en mands flirt. Har du fx en mandlig kollega, der synes, at du er fantastisk sjov, eller som pludselig synes at interessere sig for noget, han ved, du elsker – eksempelvis film eller bøger, så er det tegn på, at han er interesseret i dig. Det bedste er, hvis du kan genkende flere af tegnene hos samme mand.

Her er de typiske tegn på, at han flirter med dig:

Han rører ved dig

Selv en let berøring, når I står og taler sammen, er et tegn på, at en mand flirter med dig. Om han mener noget dybere med det, bliver afgjort af, om han også viser andre tegn. Nogle mænd kan godt lide denne form for flirt alene for flirtens skyld.

Han synes, du er sjov

Hvis han griner af det meste, du siger, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du er hylende morsom. Men det er hans måde at vise, at han lytter til dig og er engageret og fascineret.

Er I enige om jeres sexliv? Læs mere på Oestrogen.dk

Han laver sjov med dig

At en mand laver små drillerier med dig er et klassisk eksempel på, at han flirter med dig. Han viser, at han lægger mærke til detaljer omkring dig og ved, hvilke knapper han skal trykke på.

Han elsker dine favoritter

Får du lige pludselig komplimenter for dine sko eller accessories af en mand, så er han enten homoseksuel, eller så flirter han med dig. Mænd interesserer sig ikke normalt for den slags, men hvis han interesserer sig for kvinden, der bærer det, kan det sagtens være det, han vælger at komplimentere. Det er mere neutralt end at rose din kavalergang, selvom det nok var det første han bemærkede. Det kan også være, at han begynder at interessere sig for film eller bøger, du har nævnt, at du elsker. Det er nemlig også en måde for ham at føle et bånd imellem ham og dig.

Han ignorer sin telefon

I står og taler sammen, og så ringer hans telefon, eller der bipper en sms ind. Men han ignorerer det. Ingen mand er så høflig, med mindre han slet ikke kan lade være med at vise, at du har højest prioritet hos ham lige nu.

Han mander sig op

Gør han sig lidt mere rank, når du er i nærheden. Eller forsøger han rigtigt ofte at få øjenkontakt? Måske sørger han også for at være lidt ekstra galant og gøre noget for dig. Han flirter helt sikkert med dig. Han viser dig, at han er en rigtig mand og gerne vil være der for dig.

Han nævner, at han er single

Hvis han får det flettet ind i jeres samtale, selvom han absolut ikke er blevet adspurgt, er det sandsynligvis et tegn på, at du gerne må træde til. Måske kan du i nær fremtid forvente, at han foretager et mere tydeligt træk, hvis du tillader ham det.

Han kopierer dig

Hvis du bemærker, at en mand eftergør dine bevægelser, måden du sidder på eller benytter samme ord eller accent som dig, er det sikkert en ubevidst måde fra hans side at flirte på. Han beundrer dig og vil gerne være på bølgelængde med dig.

Lisbeth Madsen, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.