Flere end hver tredje dansker har oplevet mavegener på ferien og går på den baggrund glip af et par feriedage. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Cell Biotech International.
Maven bliver som oftest smadret af dårlig opvarmet mad eller mad, der er forkert opbevaret eller fremmede bakterier. Men man kan gøre en del for at vige udenom de grimme bakterier.
Eksempelvis kan man vælge at tage mælkesyrebakterier. Dem kan man få på flere måder, både ved at spise tabletter eller produkter som A38 eller Cultura ved morgenbordet.
Men ellers kan man blot følge disse gode råd fra Fødevarestyrelsen om mad på ferie i udlandet:
Skræl det: Skræl selv frugten
Kog det: Spis mad, der koge eller stegt og serveres mens det er ordentlig varmt
Drop det: Lad være med at spise maden, hvis den ikke er skrællet eller gennemvarm
Hvis din rejsedestination er særligt primitiv anbefaler Fødevarestyrelsen, at du:
Vælger drikkevarer af kogt vand (te, kaffe), vand på flaske, øl og surmælksprodukter af kendte mærker
Undgår vand fra hanen og isterninger
Undgår rå fødevarer som frisk salat, rå fisk, skaldyr og rå æg
Undgår is der ikke er indpakket
Er uheldet ude skal man:
Drikke rigeligt med væske (te med sukker)
En mulighed er også at tage et stoppende middel
Tyrkiet, Spanien og Grækenland er de lande i Europa, hvor flest danskere får dårlig mave. Derudover står Indien og Thailand højt på listen over de lande, hvor flest oplever mavegener, lyder det fra biotek-virksomheden, Cell Biotech International.
Flere end hver tredje dansker har oplevet diarré på rejsen
35 procent af disse gik glip af 1 feriedag
31 procent gik glip af 2 feriedage
17 procent gik glip af 3 feriedage
Kilde: Meningsmåling lavet af analyseinstituttet YouGov for Cell Biotech International. Der er gennemført 1003 CAWI-interviews med danskere i alderen 18-74 i juni måned i år