Brok. Man bliver helt træt bare af at høre ordet. For er der noget, der kan suge humør og livsglæde ud af én, så er det lige præcis brok.

Er du træt af at være den, som andre kommer til, når de skal læsse af, skal du først og fremmest gøre dig klart, at du har et valg. Du kan nemlig godt tillade dig at sige fra, hvis du bliver overdænget med andres problemer, eller hvis du føler, at din gode vilje og tålmodighed bliver misbrugt.

- Det handler om at sætte grænser. Og har du i lang tid været den, andre er kommet til med brok og ærgrelser, så kan det godt føles ubehageligt, når du første gang sætter foden ned, siger psykolog Vibeke Bie.

- Sæt dine grænser på en respektfuld måde, hvor du viser, at du anerkender, at den, der henvender sig, har problemer, og samtidigt får forklaret, at du også er nødt til at tage hånd om dine egne behov og simpelthen ikke kan rumme al den negative snak.

En ond cirkel

- Meget ofte sker der nemlig det, at den, der tager imod brok, selv brokker videre på hjemmefronten over alt det, hun har hørt på hele dagen - og på den måde kører den onde cirkel, fortæller Vibeke Bie.

Hun anbefaler, at man på forhånd beslutter sig for, hvordan man vil sige fra. Enten kan man vælge den korte metode, hvor man afbryder brokkeren og siger, at man ikke har tid til at lytte lige nu, men gerne vil vente til senere. På den måde signalerer man, at man er imødekommende overfor den anden, men at man selv beslutter, hvornår man har tid til at tale.

I bedste fald vender brokkeren ikke tilbage- enten fordi gassen er gået af ballonen, eller fordi vedkommende har forstået et vink med en vognstang. Alternativt kan man bruge den lange metode, hvor man tager sig god tid og sætter ord på, hvad man oplever - altså at den, der brokker sig, ikke gør noget for at ændre på tingene.

Brok løser ingenting

Dernæst kan man spørge, om vedkommende synes, det hjælper at snakke om det hele tiden. Jo flere spørgsmål man stiller, jo mere vil man minde brokkeren om, at ansvaret for at gøre noget ved problemerne i bund og grund er hendes eget. Og har man stor sympati for personen, kan man også tilbyde sin hjælp, sådan at man i fællesskab gør noget aktivt for at ændre situationen.

- Man hjælper ikke folk ved bare at lytte til deres brok - i hvert fald er det en meget kortsigtet hjælp, for brok og beklagelser løser ingenting, det er bare en måde at lukke luft ud på, siger Vibeke Bie.

Af Vibeke Lou, redigeret af Rikke Hast, SØNDAG, Aller Media