Sådan slår dit arbejde dig langsomt ihjel
Det kan godt være, du elsker dit job, men det betyder ikke, at det ikke kan have nogen skræmmende sideeffekter.
Uanset om du arbejder på kontor eller fabrik, er dit job skadeligt for dit helbred.
Uanset om du arbejder på kontor eller fabrik, er dit job skadeligt for dit helbred. Colourbox / Modelfoto


Du elsker kollegaerne og den gode stemning på jobbet, men alligevel er du mere syg end tidligere og begyndt at blive små-tyk og sådan er det, når man arbejder, skriver goodhousekeeping.com.

Uanset hvor godt dit job er, så er der visse ting, du er mere udsat for, når du er der. Et studie fra The National Science Foundation viser blandt andet, at utrolig mange mennesker går på arbejde, selvom de er syge og det giver mere sygdom. Så længe folk ikke bliver hjemme under sygdom, så vil hele firmaer ind imellem være nede med sygdom…også dig.

A-mennesker er de gladeste – se hvorfor på soendag.dk

Desværre er det ikke bare mere sygdom, du skal døje med. Du risikerer også at blive tykkere, når du er i arbejde. På University of Sydney’s School of Public Health i Australien viser studier, at især personer med stillesiddende jobs har stor risiko for at blive overvægtige eller dø for tidligt.

Din krop nedbrydes
Det kan godt være, at det er hårdt at sidde ned på jobbet, men det samme er tilfældet, hvis du står op og er i bevægelse hele dagen. De personer døjer med smerter i mange led og ondt i ryggen, hvor dem der sidder ned må slås med smerter i hoved, skuldre, nakke og håndled. Samtidig kan for meget tid foran computeren give trætte og ømme øjne.

Sådan får du mere arbejdsglæde  med det samme – læs hvordan på soendag.dk

Det er ikke kun din fysik, der påvirkes. Meget stress har rødder i arbejdslivet, og noget af den fysiske smerte kan sågar opstå, fordi du er stresset eller brændt ud. Og alt det kan have frygtelig konsekvenser for dit hjemmeliv, hvor mange forhold lider under de effekter jobbet har på os mennesker – for hvilket parforhold kan blomstre, når vi er udbrændt, har ondt i både hoved og ryg samt bærer rundt på en konstant forkølelse. 

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.