Sådan reagerede de kendte på ny prinsesse
David Beckham, Ellen DeGeneres og Elizabeth Banks var blandt dem, der ønskede William og Kate tillykke med den nye prinsesse.
William og Kate blev forældre til en lille prinsesse, samme dag som David Beckham fyldte 40 år.
William og Kate blev forældre til en lille prinsesse, samme dag som David Beckham fyldte 40 år. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP


2. maj skete det endelig.

Hertuginde Kate fødte den lille royale guldklump, som har været ni måneder undervejs.

Og det gik ikke ubemærket hen på de sociale medier, hvor over en million tweets allerede nu har fået hashtagget #RoyalBaby.

Blandt disse reaktioner er også en række lykønskninger fra en masse kendisser. Blandt andre David Beckham, Ellen DeGeneres og Elizabeth Banks ønsker således William og Kate tillykke med den lille prinsesse.

- Fantastiske nyheder! Jeg kunne ikke være gladere på deres vegne. Jeg er også glad for at høre, at både mor og datter har det godt. Det er ikke en dårlig dag at blive født på, skriver Beckham, der også har fødselsdag den 2. maj.

- Det er en prinsesse! Velkommen til verden, skriver Ellen DeGeneres.

- Kates smukke frisure er den rigtige historie her! Hvordan bærer hun sig ad? spørger Elizabeth Banks på Twitter.

Se Beckhams royale hilsen her: https://www.facebook.com/Beckham

Og Ellens her: https://twitter.com/TheEllenShow/status/594524787612880897

Og Elizabeth Banks' her: https://twitter.com/ElizabethBanks/status/594552895502098432

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.