Sådan rammer tysk togstrejke Danmark
Togtrafikken i Tyskland vil være lammet fire dage fra torsdag grundet strejke. Se konsekvenserne i Danmark.
Tysk strejke kommer til at påvirke den danske togtrafik.
Tysk strejke kommer til at påvirke den danske togtrafik. Foto: VAN NORDE ERNST/POLFOTO


De tyske togførere nedlægger for fjerde gang på en måned arbejdet grundet en konflikt med deres arbejdsgiver, Deutsche Bahn.

Denne gang vil togene kommer holde stille i hele fire dage. Strejken starter klokken 02 natten til torsdag og løber til og med mandag klokken 04.

Se her, hvad strejken betyder for togtrafikken i Danmark:

* Mellem København og Hamburg: Intercity Ekspres-togene kører mellem Østerport/København og Nykøbing Falster. Fra Nykøbing Falster vil der være togbusser til Rødby, som kører videre til Hamburg.

- Intercity-togene mellem Østerport og Flensborg kører normalt i begge retninger.

* Mellem Aarhus og Hamburg: Intercity Ekspres-togene kører mellem Aarhus og Padborg, men der vil ikke køre togbusser til og fra Padborg.

* Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvordan strejken kommer til at påvirke afgangene i Tyskland, og DSB opfordrer derfor de rejsende til at holde sig orienteret på DSB's og Deutsche Bahns hjemmeside.

Kilde: DSB

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.