Af Videnskab.dk
»Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag«
Andet vers i Mogens Lorentzen julesang 'Juletræet med sin pynt' fra 1939 opsummerer på fin vis, hvad det var for noget julepynt, der på denne tid prydede de danske juletræer.
Og det er ikke meget ved siden af, hvad vi pynter træerne med i dag.
Men hvordan så julepynten ud, da det lidt underlige fænomen med at slæbe et grantræ ind i stuen begyndte at brede sig?
Det kan man se i Den Gamle By i Aarhus, der hele julen viser, hvordan danskerne fejrede jul fra 1700-tallet frem til 1974, skriver Videnskab.dk.
Se billeder af den gamle danske julepynt på Videnskab.dk
Idéen med at fælde et grantræ, tage det med ind i stuen og pynte det, stammer oprindeligt fra Tyskland, hvorfra fænomenet bredte sig til andre lande i slutningen af 1700-tallet.
Det første juletræ i København er fra 1811. Træet stod i stuen hos statsembedsmanden Martin Lehmann, som var af holstensk afstamning, og det vakte stor opsigt. Det beskriver en af gæsterne Alfred Hage, der holdt jul hos Martin Lehmann.
»Alle Værelserne til Gaden var oplyste især eet, og uden for Vinduerne stod der ved Femtiden mange Mennesker, der højlydt gav deres Forundring til Kende. Det var nemlig rygtedes i kvarteret, at Folk i Ny Kongensgade havde set, at der nogle Dage i Forvejen var bragt et loftshøjt Grantræ ind i Stuerne. Godtfolk spærrede øjnene op.«
»Sladderen gik, det Forlød, at Træet skulde have tændte Lys på Grenene. Derfor var nysgerrige stimlet sammen for at se, hvorledes det vilde gaa. Nogle troede vel, den unge Doktor og hans yndige Frue var blevet gale. De, der ej kunne styre deres alt for store iver efter at kikke ind af andres Ruder, satte stiger op til dem, for at kunne titte ind under Gardinerne,« skriver Alfred Hage.
Læs også hos Videnskab.dk: Se fantastisk juletræ af gigantiske gnister
Juletræer var altså en yderst udsædvanlig skik i starten af 1800-tallet, og det var kun det bedre borgerskab, der havde dem.
Hvis man sammenligner juletræet fra 1811 med vore dages juletræer, gjorde det da heller ikke meget væsen af sig. Pynten var nemlig ganske sparsom og primært spiselig, fortæller Jens Ingvordsen, der er juleinspektør hos Den Gamle By.
»Den tidligste pynt består af lys i rød, hvid og blå farver, som symboliserer Holstens farver. Dertil var der honningkager som pynt, forgyldte æbler og laurbærblade, samt roser af marcipan på træet,« fortæller han.
Ligesom Mogens Lorentzen, der beskriver juletræet med sin pynt i 1939, giver den danske digter Peter Faber i ’Højt fra træets grønne top’ også et godt indblik i den danske jul tilbage i 1848. Allerede her kan man se, at julepynten er steget i mængde og form.
Læs også hos Videnskab.dk: Her er alle tiders største danske julehit
»Vi kan se, at der er allerede nu er kommet mere gang i julepynten, og de holstenske farver er skiftet ud med nationalfarverne. Der er også begyndt at komme papirpynt i form af kræmmerhuse med pebernødder og figner, men det er stadig det bedre borgerskab, der har juletræer,« fortæller Jens Ingvordsen.
Juletræet i 1890'ernes hjem afspejlede den overdådige klunkestil, der blev ført i hjemmene. Her var der nips, billeder og masser af ponponer på møbler og gardiner og juletræet var overlæsset med importeret glaspynt fra Tyskland.
»Det var ikke kun julekugler, man hang på træet, men også små tepotter, sågar zeppeliner af glas, som jo intet har med julen at gøre. Det kan måske have været en måde at hylde teknologisk fremdrift på,« siger Jens Ingvordsen og ryster på hovedet over den underlige pynt.
Sammen med den rigelige julepynt af glas har Dannebrog også fundet vej til juletræet, men af lidt mere triste årsager, fortæller Else Marie Kofoed, der forsker i traditioner.
Læs også hos Videnskab.dk: Videnskabens guide til de gode juletræer
»Efter 1864 er danskerne helt ødelagte, og de havde det forfærdeligt med tyskerne. Det betød, at man i endnu højere grad havde brug for at vise den danske nationalisme – også på juletræet, som vi pynter med danske flag,« siger Else Marie Kofod, der er leder af Forsknings- og formidlingsenheden og ansvarlig for dokumentationen af den immaterielle kulturarv hos Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.
Selvom juletræet er propfyldt med julepynt, er der ifølge Jens Ingvordsen ikke særlig meget julepynt i resten af huset. Kun et enkelt krybbespil har fået plads på en kommode i hjemmet fra 1890'erne.
Juletræet får sit gennembrud i 1910'erne, hvor det kommer ind i de almindelige danske hjem. I denne periode stiger mængden af pynt også i form af flettede julehjerter i danske farver, fehår og elektriske lys.
De flettede julehjerter er ifølge Jens Ingvordsen det mest danske julepynt, vi har. Det kan dokumenteres tilbage til 1873, og det første billede af et flettet julehjerte er fra 1901. Men det er ikke kun julehjertet, der er særligt dansk, fortæller Else Marie Kofod.
Læs også hos Videnskab.dk: Julehjælp: Videnskabens guide til indkøb af julegaver
»Æbleskiverne og klejnerne er danske, men ud over det kan jeg kun komme på er én ting, som er opfundet i Danmark, og det er kalenderlyset. Det er fra midten af 1930'erne, hvor en dansk journalist skrev nogle bøger om fester. Her kom hun med et forslag om, at man kunne lave 24 streger i et lys, så børnene kunne tælle ned. Der gik ikke mange år, før det blev en produktionsvare,« siger Else Marie Kofoed.
Julepynten begynder for alvor i denne periode at brede sig til resten af hjemmet i form af nisselandskaber og generelt nissefigurer, som bliver den ypperste repræsentant for julen.
Se en tidslinje over julepyntens udvikling helt frem til 1974 på Videnskab.dk.