Måske har du for nylig opdaget, at grøntsagerne er placeret flere forskellige steder i supermarkedet, i stedet for i den traditionelle grøntafdeling. Måske har du også lagt mærke til skilte, der anbefaler dig, at putte dem i din aftensmad?
Hvis ja, er du nok blevet udsat for fænomenet nudging. Flere af Coops butikker har i den seneste tid lagt butikslokaler til en mindre omrokering af varerne - og det virker.
En af disse butikker er Superbrugsen i Hjallelse på Fyn, hvor salget af frugt og grønt steg med over 20 procent.
Det er fordi, nudging er inspiration og netop ikke et forbud eller en løftet pegefinger, mener en af hovedpersonerne bag initiativet.
- Nudging tager udgangspunkt i, at mennesker ikke altid gør det, de burde gøre, selvom de ellers gerne ville. I det her tilfælde handler det om, at folk ikke spiser så sundt, som egentlig har lyst til. Så har man en masse erfaring, man kan bruge. Eksempelvis ved man, at hvis man sætter salaten først og kødet til sidst i en kantine, spiser folk mere salat, siger Pelle Guldborg, forsker i nudging til Ritzau Fokus.
Det er hans firma, iNudgeyou, der, blandt flere, har samarbejdet med Coop om projektet.
Netop placeringen af varer er en central del af nudging. Vil man gerne fremme økologi, stiller man de økologiske æg forrest, mens kunderne må række op på øverste hylde, hvis de vil have æg fra burhøns. Pointen her er dog, at man stadig kan få æg fra burhøns.
- Det gode ved nudging er, at folk altid har en anden valgmulighed, hvis de ikke vil følge anbefalingerne. Det er jo ikke meningen, at folk ikke skal kunne nå æg fra burhøns på øverste hylde. Det handler om, at når de økologiske æg står lige foran dem, får det dem til at overveje, om de måske skulle købe dem i stedet, forklarer han.
Man fratager altså ikke kunderne valgmuligheder, eller søger at regulere deres adfærd med prisstigninger. Man søger i stedet at inspirere dem til at vælge det sunde alternativ.
Den form for nudging virker dog kun, hvis kunderne i forvejen er enige i budskabet.
- Vi prøvede blandt andet at hænge et skilt op i frugt- og grøntafdelingen med et billede af et blomkål, hvor der stod "kog mig sammen med kartofler" fordi vi ved, at mange ikke spiser blomkål, fordi de ikke ved, hvordan de skal tilberede det. Det gjorde, at salget steg med 49 procent, forklarer Thomas Roland, der er chef for ansvarlighed i Coop Danmark, til Ritzau Fokus.
Da Superbrugsen i Hjallelse forsøgte sig med nudging, resulterede det kun i en mindre stigning i det pengebeløb, kunderne brugte. Til gengæld valgte kunderne slik, usund mad og alkohol fra til fordel for frugt og grønt.
Fakta: Sådan fungerer nudging
Ordet nudging er engelsk og betyder normalt at puffe eller skubbe. I dette tilfælde skal det nærmere forstås som adfærdspåvirkninger.
Nudging handler ikke om at begrænse valgmuligheder, men at få folk til frivilligt at ændre adfærd.
Nudging af sunde fødevarer spiller på vores forestilling om god mad. Man kan eksempelvis skilte med, at maden er økologisk, eller at den er lokalt produceret.
Grøntsager er tit tilbehør til aftensmaden. Derfor placerer man det i nærheden af den mad, der typisk udgør aftensmaden, for inspirere kunder til at købe mere grønt.
Man kan også spille på den dårlige samvittighed ved at placere æbler ved siden af chips. Så kan man tage en pose af hver for at dulme den dårlige samvittighed.
/ritzau/FOKUS