Sådan overrasker forelsket Britney kæresten
Sangerinden er lykkeligere end nogensinde med sin nye kæreste, produceren Charlie Ebersol.
Sangerinden Britney Spears er stolt over at være kæreste med produceren Charlie Ebersol.
Sangerinden Britney Spears er stolt over at være kæreste med produceren Charlie Ebersol. Foto: Omar Vega/OMAR VEGA/INVISION/AP


Efter to forliste ægteskaber - et lynbryllup med en barndomsven og det turbulente ægteskab med danseren Kevin Federline - og yderligere to brudte forlovelser har sangerinden Britney Spears endelig fået et stabilt forhold igen.

Popprinsessen har fundet kærligheden i sin producer-prins, Charlie Ebersol, som hun har været sammen med i fem måneders tid.

Faktisk er Spears så vild med sin nye fyr, at hun har fået specialdesignet en vest, som hun har på til sit Las Vegas-show, "Piece of Me," hvor hun på vestens ryg fastslår over for hele verden: "Jeg elsker Charlie."

- Da han så det, sagde han, at jeg var den sødeste kæreste i hele verden - han var meget glad, sagde Spears til underholdningsprogrammet Extra og tilføjede:

- Jeg er meget heldig over at have ham som en del af mit liv, det er meget cool, erklærede den 33-årige tidligere barnestjerne og nuværende poppige i programmet.

I anledning af valentinsdag forærede Ebersol sangerinden en kærlighedskage, som hun stolte viste frem på sin Instagram-profil, og om parret foreviger deres kærlighed foran alteret, afviste Spears ikke over for Extra.

- Hvem ved? - Det ved man aldrig, lød det fra sangerinden.

Spears deler glædeligt billeder på Instagram af sig selv, Ebersol og sine to drenge, Sean Preston på ni og otteårige Jayden James, som hun har med eksmanden Kevin Federline.

Se det seneste billede af parret og Spears' sønner på familietur - klik her

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.