Sådan ødelægger du dit forhold uden at vide det
Der er især to farlige fælder, der er nemme at ryge ned i, når bølgerne går højt derhjemme. Og desværre ryger overraskende mange i dem,og risikerer samtidig at sætte forholdet over styr.
Trækker du dig væk under skænderier med din kæreste, så er du godt i gang med at ødelægge forholdet
Trækker du dig væk under skænderier med din kæreste, så er du godt i gang med at ødelægge forholdet Scanpix


Dét, der meget nemt kan ende med at knække jeres forhold, hedder giftig kommunikation - og der findes to scenarier, som er lige slemme og farlige for jeres forhold, skriver health.com.

Hele tre studier fra Baylor University har kigget nærmere på parforhold og hvad der går galt, når kommunikationen mellem parterne går skævt og det ender med, at folk går fra hinanden. I alle tre studier kom de frem til, at det handler om mis-kommunikation og manglende erkendelse.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du på date nummer to

De har kogt deres forskning ned til to scenarier, som er ganske slemme for dit forhold – se her, om du kan genkende dig selv og hvad du kan gøre ved det.

1. Du trækker dig

Det sker, når du er så træt af din partner og jeres diskussion, at du ikke gider snakke et eneste ord mere med ham, så du holder mund. Og det betyder, at du trækker dig.

Det sker, fordi du føler dig kritiseret, og det er en mere stille måde at være uenig på. Men det kan gøre din partner endnu mere vred og så eskalerer konflikten, forklarer assisterende professor i psykologi ved Baylor University, Keith Sanford.

Han fortæller, at han og de andre forskere fandt frem til, at den her taktik ofte bruges af folk, der keder sig eller er apatiske overfor deres forhold.

Det kan du gøre, når det går op for dig, at det er en dårlig sti at bevæge sig ned ad for jeres forhold. Du kan starte med at anerkende det, og så skal du tvinge dig til at snakke, selvom du synes, det er svært.

Næste gang du står i situationen, hvor du skændes med din partner og har lyst til at trække dig, så mind dig selv om, at det er en dårlig idé. Og gør derefter det modsatte. Giv ham eventuelt et kram og spørg, om I i stedet skal tage en rolig snak.

LÆS OGSÅ: Sådan får dit hjem dig til at klø

2. Du tror, du ved, hvad der foregår

Det sker, når du tror, han godt ved, at han skal rydde op eller ikke snakke højt og du så bliver irriteret over, at han ikke gør det. Med andre ord du forventer, at din partner er tankelæser.

- Når folk gør den her antagelse, eller når de gerne vil have deres partner til at gøre noget for at bevise deres kærlighed, så har de tendens til at kommunikere meget skidt. De er ikke klare eller direkte overfor deres partner, hvilket gør det svært at leve op til, siger Keith Sanford.

Det sker meget ofte, fordi du er usikker på dit forhold.

LÆS OGSÅ: Sådan når I klimaks samtidig

Det kan du gøre ved det. Ja, du har muligvis slet ikke opdaget, at du gør det her, så det første skridt er taget, når du erkender det. Derefter kan du, næste gang du er irriteret på din partner, stille dig selv om et par spørgsmål. Spørg dig selv, hvad du har gang i? (hvor svaret nok er: Jeg hidser mig op). Spørg derefter, hvorfor du bliver sur? Hvad er mine bekymringer?

Det kan give dig en fornemmelse af, hvad det er, der foregår inde i dig. Tænk derefter over, hvorfor din partner gør, som han gør og lad så være med at stå og kigge på. Fortæl din partner, hvad der er på spil - og hvordan det kan løses.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.