Sådan lyder spørgsmålet til grækerne
De græske vælgere skal sige ja eller nej til, om de vil acceptere kreditorernes seneste forslag i gældskrisen.
De græske vælgere går søndag til valgstederne for at stemme ja eller nej til den redningsplan, der var på bordet på et møde blandt eurolandenes finansministre 25. juni.
De græske vælgere går søndag til valgstederne for at stemme ja eller nej til den redningsplan, der var på bordet på et møde blandt eurolandenes finansministre 25. juni. Foto: Emilio Morenatti/AP


Sådan lyder det spørgsmål, grækerne stemmer om ved søndagens folkeafstemning:

Skal forslaget, der blev fremlagt af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond i eurogruppen 25. juni 2015, og som består af to dele, der tilsammen udgør det samlede forslag, accepteres?

Det første dokument hedder "Reformer for fuldførelsen af det nuværende program og videre frem", og det andet hedder "Foreløbig analyse af gældens bæredygtighed".

Ikke godkendt/NEJ

Godkendt/JA

Kilde: BBC

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.