Sådan laver du de bedste fastelavnsboller
Det er sæson for fastelavnsboller, og de gammeldags af slagsen kan du sagtens selv lave. Og så længe du følger visse basisregler, skal de nok blive et hit blandt ungerne.
Skal du bage fastelavnsboller i ferien? Tjek de her råd ud først
Skal du bage fastelavnsboller i ferien? Tjek de her råd ud først Scanpix


Det er vinterferie og derfor tid til hygge med familien og børnene. Det kan ind imellem være svært at finde på nye aktiviteter, men hvorfor ikke udnytte, at det faktisk også er Fastelavn på søndag den 15. Februar?

Du skal da bage fastelavnsboller – det er et sjovt og nemt projekt, og så længe du følger de regler, som bager Ole Kristoffersen har ridset op overfor tv2.dk, så skal resultatet nok blive godt.

LÆS OGSÅ: Dét vidste du ikke om Nutella

Den kendte bager og grundlægger af Lagkagehuset nævner overfor tv2.dk en håndfuld faldgruber, som du skal være opmærksom på, før du kaster dig ud i projekt gammeldags fastelavnsboller.

Pas på marcipanen

I en gammeldags fastelavnsbolle er der ofte også en marcipanmasse som fyld, og den er altså først god, hvis den er jævn.

Derfor skal du arbejde sukkeret godt ind i marcipanen, før du putter smør i den. Og fordel det, så du putter den bløde smør i over tre omgange, og husk at tage dit smør ud af køleskabet i god tid, så den netop bliver blød og nem at arbejde med, forklarer Ole Kristoffersen.

LÆS OGSÅ: Så nemt gør du din knivblok rent

I køleskabet med dejen

Når du har lavet din dej, så er det en god idé at putte det på køl efterfølgende. Det gør, at bollerne er nemmere at forme, når du kommer der til.

Hvor længe skal det stå på køl? Cirka 15 minutter.

Sådan undgår du klister på bordet

Når dejen har været på køl, så skal den rulles ud og for at undgå, at dejen sætter sig fast på bordet, så skal du huske at strøg hvedemel på bordet.

Det er et gammelt trick, men det holder og på den måde får du en dej, der er til at arbejde med.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du drikke kaffe før din træning

Leg gerne med fyldet

Den kendte bager har naturligvis sin måde at bage og forme sine fastelavnsboller på, men han forslår, at du sætter dit eget præg på dine.

- Man skal bare prøve at komme det fyld i, man har lyst til. Bare sørg for ikke at komme mere i, end at de kan lukkes igen. Man vil gerne bevare massen indeni bollen, når man har lukket den, siger Ole Kristoffersen til tv2.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.