Oplever du til stadighed, at dine mørke trøjer må døje med små hvide flager, og at de tilmed kommer fra din hovedbund. Ja, så er du ikke alene. Så er du en af dem, der er plaget af skæl eller en tør hovedbund.
- Der er mange, der forveksler skæl og tør hovedbund. Forskellen er, at skæl er meget mere fedtet og drysser af i større flager, end hvis du har tør hovedbund, forklarer Marita Grønlund, der er kreativ leder hos frisørkæden Nikita til KK.no.
Læge: Sådan undgår du hårtab. Læs mere på q.dk
Når nogle mennesker døjer med skæl, skyldes det en bestemt svampetype, vi har i hovedbunden. Det er ikke sikkert, at svampen skaber problemer, men gør den, kan det være meget generende.
Alle voksne og unge over 15 år har svamp i huden og over hele kroppen. Det er en svamp, der hedder pityrosporum ovale, og hos nogle kan den føre til skæl. Det hele hænger sammen med vores hudceller. Når vores hudceller dør, erstattes de af nye. Det er en proces, der tager flere måneder, og derfor forekommer der for de fleste slet ingen skæl. Men ved en ophobning af svampen, sker udskiftningen af hudceller hurtigt faktisk i løbet af 11 døgn. Når mange hudceller dør og afstødes på samme tid, klumper cellerne sig sammen med hjælp fra fedt og hår fra hovedbunden, og håraffaldet bliver dermed mere synligt for andre.
Man ved ikke helt, hvorfor nogle mennesker ophober mere af svampen i kroppen end andre, men der findes faktorer, der kan trigge forekomsten af problemet. Det kan blandt andet være, hvis man har et svækket immunforsvar, hormonforandringer, en fedtet hovedbund, hvis man vasker håret for ofte eller for lidt. Overdreven brug af stylingprodukter eller et meget tykt hår kan også være årsagen til skæl. Men også psoriasis eller seborroisk eksem kan være årsag til skæl, siger farmaceut Åse Storfjell-Olven.
Hvad siger dit hår egentlig om dig? Få svaret på oestrogen.dk
Ingen grund til panik, hvis du døjer med skæl
- Bruger du regelmæssigt en skælshampoo, kan du dog komme problemet til livs.
Skælshampooen indeholder et svampedræbende middel, der hurtigt vil afhjælpe problemet.
Man skal dog være opmærksom på, at skælshampoo ikke skal bruges som en almindelig shampoo, derfor er det vigtigt at følge brugsanvisningen nøje. Det bedste du i første omgang kan gøre er at få en tid hos din frisør, så hun kan se, om det er skæl eller tør hovedbund, du har. Skæl kommer i øvrigt let tilbage, så derfor skal du fortsætte med at bruge shampooen fra tid til anden. Du kan også få et hovedbundsserum, der kan afhjælpe problemet, siger Åse Storfjell-Olven.
Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media