Sådan klarer juletræet sig igennem umulige forhold
Grantræer er skovens hårdkogte fætter. Hidtil har det været forskerne en gåde, hvordan juletræer og andre nåletræer overlever i de allermest golde og næringsfattige egne – men nu er mysteriet løst.
Juletræer er sejere, end du lige går og tror. Forskere har i mange år undret sig over, hvordan grantræet kan overleve på steder, hvor andre træer må give op.
Juletræer er sejere, end du lige går og tror. Forskere har i mange år undret sig over, hvordan grantræet kan overleve på steder, hvor andre træer må give op. Colourbox / Arkiv


Af Videnskab.dk

Når jorden bliver tør, iskold og næringsfattig giver eg, bøg, birk og andre træer op.

Men selv i de goldeste egne på kloden kan du være heldig at finde et juletræ, som lever i bedste velgående.

Hidtil har det været uklart for forskerne, hvordan juletræet og andre nåletræer har opnået succes i de ufrugtbare egne, men nu peger ny dansk forskning på, at nåletræerne har et bemærkelsesværdig effektiv måde at transportere deres energi på.

»Vi har vist, at nåletræerne er helt utroligt effektive til at transportere rundt på deres energi,« fortæller Kaare H. Jensen fra DTU Fysik, ifølge Videnskab.dk.

I undersøgelsen har forskerne kortlagt, hvordan nåletræernes indre transportsystem er opbygget. Ligesom andre planter og træer skaber nåletræerne deres energi ved fotosyntese, hvor lyset fra Solen kort fortalt laves om til sukkerstoffer, som giver træet energi.

Disse sukkerstoffer skal transporteres rundt til hele nåletræet, og det sker via et netværk af kanaler, som kan sammenlignes med de små blodårer – kapillærer - i vores egen krop.

Læs også hos Videnskab.dk: Videnskabens guide til de gode juletræer

»Vi har undersøgt strukturen på nålene for at se, hvordan sukkerstofferne bliver transporteret rundt i træet. Faktisk er systemet så energivenligt, at de aldrig bruger mere end én procent for meget brændstof på at pumpe sukkerstoffer rundt,« fortæller Kaare H. Jensen.

Kaare H. Jensen mener, at nåletræernes har været nødsaget til at udvikle den effektive energitransport, fordi de har været hårdt presset af konkurrencen fra andre planter.

Nåletræerne overlevelsesmetode adskiller sig nemlig væsentligt fra eg, bøg, birk, roser og mange andre planter, som tilhører den plantegruppe, der kaldes ’blomstrende planter’.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere fremavler det ideelle juletræ

»Generelt set vokser juletræer og andre nåletræer i kolde egne, hvor jorden ikke er særlig næringsrig. Det mener man, at de gør, fordi det er det eneste sted, hvor de kan konkurrere med blomstrende planter. Blomstrende planter er mere effektive til at lave fotosyntese, og de vokser hurtigere end nåletræer,« forklarer Kaare H. Jensen og fortsætter:

»Så på steder, hvor begge plantetyper kan leve, vil de blomstrende planter altid vinde over nåletræerne. Derfor har nåletræerne været tvunget til at udvikle et energieffektivt system, så det kunne overleve i udkantområder, hvor de blomstrende planter ikke kan klare sig.«

Forskerne har kortlagt det indre transportsystem i fire forskellige typer af nåletræer – herunder nordmannsgran, som er den type grantræ mange danskere i øjeblikket henter hjem i stuen.

Læs også hos Videnskab.dk: Det kribler og kravler i dit juletræ

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.