Sådan indrettes det nye Apple-center
Apple sætter Foulum på verdenskortet med nyt megadata-center, der skal køre på grøn energi.
Et nyt Apple-datacenter lidt uden for Viborg er et produkt af tre års hårdt arbejde fra Udenrigsministeriets side, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).
Et nyt Apple-datacenter lidt uden for Viborg er et produkt af tre års hårdt arbejde fra Udenrigsministeriets side, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S). Foto: NØRGAARD PEDERSEN TOBIAS/POLFOTO


Apple investerer 12,9 milliarder kroner i nye datacentre i Irland og Danmark. Alene i Viborg investerer Apple 6,3 milliarder kroner.

* Det danske anlæg skal ligge i Foulum ved Viborg i Midtjylland, og det skal køre på 100 procent vedvarende energi.

* Datacentret skal køre Apples onlinetjenester - heriblandt iTunes Store, App Store, iMessage, Kort og Siri - for alle selskabets europæiske kunder.

* Datacentret kommer til at omfatte 166.000 kvadratmeter og forventes at stå klar i 2017.

* Centret skal bygges i umiddelbar nærhed af en af Danmarks største transformatorstationer.

* Anlægget er designet sådan, at overskudsvarme fra udstyret i selve bygningen bliver ført videre til det lokale fjernvarmesystem, så energien kan bruges til opvarmning af boliger.

* Ifølge Viborgs borgmester, Torsten Nielsen (K), vil investeringen betyde hundreder af nye arbejdspladser.

Apple har i dag 18.300 direkte ansatte fordelt på 19 europæiske lande.

Kilder: Apple

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.