Sådan holder butikkerne åbent Kristi himmelfartsdag
Der er langt mellem åbne dagligvarebutikker i dag.
Vil du også udnytte det gode vejr til at grille i dag, men har glemt at købe kul, så skal du nok på tanken.
Vil du også udnytte det gode vejr til at grille i dag, men har glemt at købe kul, så skal du nok på tanken. Foto: Scanpix/arkiv


Der er stor risiko for at du støder ind en lukket dør, når du i dag går ned til dit lokale supermarked.

Det viser af oversigt, som Politiken har lavet.

Oversigten er dog ikke tilbundsgående og henvender sig mest til storbyboere. Avisen kan konstatere, at det faktisk kun er fem ud af 12 supermarkeds-kæder som holder åbent.

Og så er det endda nærmest ganske sikkert, at du må på tanken eller ud at køre, hvis du bor uden for de større byer.

På Politikens liste er det kun Døgn Netto, Fakta Q, Irma, Irma City og Kiwi, som har kaldt personale på arbejde i dag.

Således gør du klogt i, at forberede andet end indkøbssedlen og enten lade din formiddags-løbetur gå forbi købmanden eller at ty til internettet.

Avisen.dk har lavet et hurtigt tjek af Spar-kædens butikker, som i dag alle bærer den enkelte købmands fornavn, som viser, at der er gode chancer for lokalt og nært indkøb.

Fredag og resten af Kristi Himmelfarts-ferien er åbningstiderne som normalt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.