Sådan hjælper du bedst en i sorg
Har din ven eller kollega mistet en kær, så kan det være svært at vide, hvad du skal sige og helst ikke sige i situationen – bliv guidet her.
Hvordan hjælper man egentlig bedst en ven/veninde i sorg?
Hvordan hjælper man egentlig bedst en ven/veninde i sorg? Foto: Colourbox


Det er ikke nemt at finde de rette ord, når du står foran en, der har mistet og derfor bærer på en stor sorg. Du vil naturligvis helst gøre og sige de rigtige ting, men det er samtidig utrolig nemt at komme til at sige ting, der er upassende, skriver Huffington Post.

Professor Brené Brown er ekspert i den måde, vi omgås hinanden på i samfundet og har skrevet flere bøger om emnet, og han mener, at for at være et helt menneske skal vi turde vise, at vi er sårbare.

Maria Lucia taler ud om at miste sin far. Læs mere på soendag.dk

Det er altså okay at være usikker på, hvordan du håndterer situationen og på hvad du skal sige. Men hans råd er, at du simpelthen blot viser, du tænker på den anden ved at sige:

-Jeg føler med dig. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det om for dig, men det kan jeg ikke.

Der er mange måder at udtrykke netop det på, og du behøver ikke følge op med alle mulige sætninger, for det kan meget nemt kamme over og blive ubærlige for den person, som er i sorg.

Det skal du ikke sige
Det har en kvinde, Jan DeBlieu, der selv mistede sin søn i en bilulykke oplevet. Hun fortæller, at det værste man kan gøre er at ignorer, at der er sket noget. Det gør ikke sorgen eller smerten mindre, hvis den ikke omtales. Men, som hun siger, man skal passe på med sine ord, for de kan nemt virke for hudløse og som floskler. 

Hun oplevede i tiden efter sin søns død, at mange fik sagt ting, hun siden har følt var upassende. Der blev blandt andet sagt fra en nabo, at de (hende og manden) gerne måtte låne deres søn lidt, når de savnede deres egen. En anden sammenlignede sorg og en hel tredje stak af, da han så hende komme gående.

Demens – hold øje med disse 8 skjulte advarselstegn. Læs mere på soendag.dk

Dette er episoder, hun ikke vil anbefale andre at gentage, hvis de står overfor en person i sorg. Hun tror på, meget i tråd med Brené Brown, at en simpel tilkendegivelse er nok. Der behøver ikke være mere udover tilstedeværelsen og et usagt tilbud om en snak, hvis den i sorg selv åbner op for det. Det handler altså mest af alt om at vise, at man er der og ikke så meget om ordene.

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.