Du skal lære at snakke fransk. Du har aldrig overvejet selv at gå til det, for hvad skal du bruge det til, men nu tvinger jobbet dig på kursus, fordi du har fået en håndfuld nye franske kunder og derfor må det være på sin plads, at du kan i hvert fald en smule fransk.
Få din vilje uden at tromle nogen – læs hvordan på q.dk
Men du kan stadig ikke se ideen med det. Du kan da bare snakke engelsk, og det er præcis her, du stikker en kæp i din egen succesrate. Hvis ikke du orker at lære det nye, så vil du med meget lidt sandsynlighed opnå gode resultater, skriver Huffington Post.
Viljen er der, men du keder dig
Nye studier publiceret i Journal of Experimental Social Psychology viser, at keder du dig, så lærer du ikke. Skal du lære noget nyt, men gider det ikke, så vil du have svært ved at lære det. Men det samme gælder for de ting, du egentlig gerne vil lære, men hvor selve processen keder dig, viser forskningen.
Vil du have en bedre hukommelse, så lær på femina.dk hvordan du gør
Altså ville du faktisk gerne lære fransk, men keder timerne dig, så bliver det også svært for dig, og du er derfor nødt til at holde dig selv oppe på det og ikke miste din lyst, hvis du gerne vil tilegne dig den ny kunnen.
Du kan altså godt have en idé om, at du vil lære noget nyt, men opdager undervejs at du keder dig i selve processen og gør du det, så skal du måske overveje at finde andre måder at få den viden på. Kedsomheden dræber indlæringen og du er muligvis bedre stillet ved at droppe dit kursus eller undervisningen og melde dig til et nyt hold, hvor du lærer det samme på en ny måde.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media