Sådan fanger elektriske ål deres bytte
Ålen kan lamme og styre sit byttedyrs nervesystem på afstand med elektriske stød, viser ny forskning.
Den elektriske ål har fascineret mennesker i mange år, og nu har forskere lært mere om ålens jagtteknik. Dyret på billedet er dog en ganske almindelig og tilforladelig u-elektrisk ål.
Den elektriske ål har fascineret mennesker i mange år, og nu har forskere lært mere om ålens jagtteknik. Dyret på billedet er dog en ganske almindelig og tilforladelig u-elektrisk ål. Colourbox


Af Videnskab.dk

Med et elektrisk stød på 660 volt kan en elektrisk ål gøre stor skade på både dyr og mennesker.

Indtil nu har det været lidt af et mysterium, hvordan stødene påvirker ålens bytte, og hvordan ålen bruger sit kraftfulde våben i praksis.

Men et nyt studie fra Vanderbilt University i Nashville viser, at ålen har udviklet en form for 'fjernbetjeningsmekanisme', hvor den kan 'slukke for' sit bytte, selvom de befinder sig langt fra hinanden, skriver Videnskab.dk.

Stødet fra ålen får fiskens muskler til at trække sig sammen og fastfryse. Eller sagt med andre ord: Fisken får et elektrisk krampe-chok, og ålen kan helt uden de store kraftanstrengelser sætte tænderne i sin frokost.

Se selv i en video, hvordan den elektriske ål lammer sit bytte, på Videnskab.dk

Undersøgelsen fra Vanderbilt University er kun med til at underbygge, at den elektriske ål (Electrophorus Electricus) er en af de mest kraftfulde elektriske dyrearter, man kender til.

Omkring 80 procent af dens krop er sammensat af specielle celler, der i princippet virker som biologiske 'batterier'.

I videoen kan du se, hvordan ålen bruger disse 'batterier' til at udlede en højfrekvent eksplosion af elektriske pulser, når den er på jagt.

Ud over at kunne lamme sit bytte, viser studiet fra Vanderbilt University også, at ålen har udviklet en præciseret mekanisme, som gør den i stand til at 'støde' byttet fra længere afstand.

Læs også hos Videnskab.dk: Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften

Ved at udsende periodiske stød-impulser i vandet kan ålen forårsage muskelsammentrækninger hos de fisk, der måtte være i nabolaget. Fiskens neuroner imiterer simpelthen de elektriske impulser, som styrer dens muskelbevægelser, hvilket resulterer i kraftige spasme-bevægelser.

»Når byttet er skjult, kan ålen udsende periodiske salver af to eller tre udledninger, der forårsager massive, ufrivillige spjæt, som afslører byttets placering,« skriver en af forskerne bag studiet, biolog Kenneth Catania fra Vanderbilt University i udgivelsens hovedkonklusion.

Evnen til at finde byttets gemmested er meget belejlig for ålen, der lever i Amazonas mudrede ferskvandsfloder, hvor sigtbarheden under vandet er meget ringe.

For at undersøge ålens elektriske stød placerede forskerne en elektrisk ål i en tank sammen med en masse mindre fisk, som ålen normalt jager. Forskerne optog ålens angreb med et højhastigheds-kamera, der tog 1.000 billeder i sekundet.

Når ålen kunne fornemme bevægelser i vandet, udsendte den elektriske pulser som gav de små fisk ufrivillige muskelspændinger og fastfrøs dem på stedet.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kan elektriske ål lave alternativ energi?

Blæksprutter snyder rovfisk med camouflage-trick

Se de fascinerende billeder: Edderkopper fanger fisk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.