Sådan får du sneget romantikken ind i hverdagen
Det er vigtigt at få romantikken ind i forhold – og sexlivet.
En tilfældig dans under madlavningen kan være dagens lille romantikkens indslag, der holder forholdet levende.
En tilfældig dans under madlavningen kan være dagens lille romantikkens indslag, der holder forholdet levende. Foto: Scanpix/Iris


Af Gitte Holm, Aller Media

Dagligdag, pengeproblemer og stress kan hurtigt sætte en stopper for romantiske tiltag, og er du ikke ligefrem nyforelsket, er der stor chance for, at du har lagt romantikken helt på hylden.

Udnyt kvalitetstiden, tal med hinanden og vær intime – så er I godt på vej til et mere romantisk liv i og uden for sengen, lyder rådet fra sexolog.

Få en lyn-guide til quickies

Der er nemlig mange gode grunde til at fyre op under romantikken, mener sexolog Sara Skaarup. For det giver ikke blot mere action på lagnerne, men det kan faktisk også være medvirkende til, at parforholdet styrkes, og at I kommer nemmere gennem livets og forholdets udfordringer.

- Det er vigtigt at prioritere romantikken, fordi den får os til at føle os særlige for hinanden. Det er forskelligt, hvilke aktiviteter par reelt finder romantiske, men det vigtigste er signalværdien i romantikken, der fortæller os, at vi gerne vil hinanden. Ofte kommer romantikken let i starten af et forhold, men det er i virkeligheden de par, der har været sammen længe, der har mest brug for at fokusere på romantikken, således intimiteten kan blive stærkere, siger sexolog Sara Skaarup.

Sex en gang om ugen gør os lykkeligst  

Udnyt kvalitetstiden

Romantikken er ikke svær at få integreret i dagligdagen – man skal bare huske på den. Få de ting ud af verden, som distraherer jer, udnyt aftensnakken, husk øjenkontakten selv i travle stunder og kys ordentligt og intenst, når I gør det. Når det kommer til sex, så klæd hinanden af, giv jer tid og tænk på processen i stedet for målet.

- Ved nærhed og sex så gælder slow is good. Det er nemlig svært at være romantisk på et splitsekund, og alene det at bruge tid på hinanden – at vise man prioriterer hinanden - har romantisk værdi. Sæt pligterne på hold og skab en oase, hvor I bruger længere tid på alting end ellers, siger Sara Skaarup.

Når Venus møder Mars

Det er ingen hemmelighed, at kvinder og mænd tænker forskelligt, og hvor kvinder ofte reagerer positivt på ordene ’jeg elsker dig’, vil mænd i højere grad hellere høre, hvor meget en kvinde gerne vil have ham. Det betyder dog ikke at kvinder er romantikere og mænd kun tænker på sex. Mænd elsker nemlig også romantiske overraskelser og nostalgi.

- At genopleve den fælles fortid i billeder eller tanker kan bringe smukke erindringer tilbage og minde os om, hvorfor vi er sammen. Romantiske overraskelser viser til gengæld overskud og hengivenhed, som både mænd og kvinder værdsætter, siger sexologen.

Sexstillinger der virker – se det store galleri

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.