Sådan får du nye kartofler før tid
En af sommerens mest kærkomne spiser er de nye kartofler. Er du utålmodig, kan du glæde dig til at kunne høste nye kartofler før tid. Se her hvordan:
Mums! Der er intet så lækkert som nye danske kartofler.
Mums! Der er intet så lækkert som nye danske kartofler. Scanpix


Tanken om nye kartofler vækker ikke blot sommerminderne til live, men giver os også lyst til at kaste os over sommerens spiseligheder og komme i haven med dertilhørende jord under neglene. Er nye kartofler en af dine favoritspiser, så glæd dig til, at du i år kan høste dem tidligere, end du plejer, hvis du prædyrker dem.

Snyd rabarberne høst dem i marts. Læs mere på isabellas.dk

Paper Pot er en ny serie miljøvenlige papkrukker, der er beregnet til prædyrkning og ompotning af grøntsager og andre større planter. Og i serien findes også prædyrknings-kittet Potato, som gør det muligt at nyde hjemmedyrkede nye kartofler tidligere, end du plejer.

Sådan forlænger du sæsonen i køkkenhaven. Læs mere på isabellas.dk.

Kartoflen prædyrkes i jord i den miljøvenlige papkrukke, hvorved læggekartoflen udvikler en tidlig top og giver planten et veludviklet rodsystem. Når de små kartoffelplanter er færdige til at plante ud, river du ganske enkelt papkrukkens perforerede bund af og placerer krukken i godt gennemvædet jord. På den måde håndteres plantens rodsystem skånsomt, og den del af papkrukken, som følger med planten ned i jorden, formulder inden længe – og du har hjemmedyrkede kartofler 2-3 uger tidligere end normalt.

Line Sølvhøj Johansson, Isabellas, Aller Media

Sådan får du nye kartofler før tid

 

  1. Vælg certificerede læggekartofler for at undgå sygdomme
  2. Fyld krukkerne halvt op med jord, og vand forsigtigt.
  3. Put en læggekartoffel i hver krukke med spirerne op ad. Jorden skal dække omkring halvdelen.
  4. Sæt krukkerne tæt sammen i bakken, og stil dem et lyst og køligt sted. 15 grader er den ideelle temperatur.
  5. Når kartoflen har fået topskud og udviklet et fint rodsystem, er det tid til at plante den ud. Lav nogle furer i jorden nogle dage inden udplantningen. Hyp kartoflerne (læg jorden som en lille vold omkring kartoflen), og husk at beskytte mod frost med en fiber-dug.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.