Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sådan får du dagpengene med til en tropeø

Du kan tage tre måneders dagpenge med til et andet land EU-land. Det gælder også gamle kolonier i troperne. Læs hvordan du gør.

13. juni 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Der er mange muligheder for at tage dagpengene til endog meget fjerne sydhavsøer for at søge job. Eneste minus er, at der formentlig ikke er nogle job at søge. Og dem der er, er næppe særlig vellønnede.
Der er mange muligheder for at tage dagpengene til endog meget fjerne sydhavsøer for at søge job. Eneste minus er, at der formentlig ikke er nogle job at søge. Og dem der er, er næppe særlig vellønnede. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der er over 1,2 millioner ledige job i EU. Stadig flere arbejdsløse danskere griber muligheden for at søge job i et andet EU-land for danske dagpenge.

Her kan du tage dagpengene med

 

A-kassemedlemmer er tilladt at tage tre måneders dagpenge med til alle såkaldte EØS-lande.

 

Det vil sige lande omfattet af 'Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde'.

 

Udover de almindelige europæiske lande gælder det også følgende steder:

 

  • Azorerne (portugisisk)
  • Balearerne: Mallorca, Ibiza (spansk)
  • Ceuta og Melilla - byer på den Nordafrikanske kyst (Spansk)
  • De Canariske øer (spansk)
  • Fransk Guyana - på den caribiske kyst i Sydamerika (fransk)
  • Gibraltar (spansk)
  • Guadeloupe - øgruppe i det caribiske hav (fransk)
  • Hebriderne
  • Isle of Wight
  • Madeira - ø ud for de nordlige Afrika (Portugal)
  • Martinique - ø i Caribien (Fransk)
  • Orkney Øerne
  • Réunion - ø i det Indiske Ocean øst for Madagaskar (Fransk)
  • Shetlandsøerne
  • St. Martin (den franske del) - ø i Caribien
  • Western Isles
  • Cypern (den græske del)
  • Malta

Læs nyheden: Goodbye Denmark! Flere jagter job i udlandet

Alle ledige a-kassemedlemmer har ret til at tage tre måneders dagpenge med til et andet EU-land for at søge job. Det gælder også en håndfuld meget fjerne kolonier i troperne.

Læs flere gode råd: Sådan finder du job i Europa

Her forklarer juridisk chefkonsulent Ingmar Jørgensen fra A-kassernes Samvirke, hvordan du gør.

1) Som udgangspunkt skal du have været arbejdsløs i mindst fire uger. Der kan dispenseres fra reglerne, hvis du for eksempel rejser med en ægtefælle, som har fået job i det pågældende land, eller hvis du har en jobsamtale.

2) Når du beslutter at rejse ud, skal du udfylde en ansøgning hos din a-kasse. Dette skal gøres mindst en måned før afrejse. A-kassen tjekker med dit jobcenter, om planen kulminerer med en jobplan, der allerede er lagt. Hvis du for eksempel er på vej i aktivering, risikerer du at miste dagpengene.

3) Undersøg arbejdsmarkedet i det pågældende land, før du rejser ud. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter danske regler, men du skal indordne dig under reglerne for den lokale arbejdsformidling. Det kan komme som et chok, hvis du pludselig skal møde op på arbejdsformidlingen hver dag.

4) Senest syv dage efter din udrejse fra Danmark skal du tilmelde dig den lokale arbejdsformidling.

5) Din danske a-kasse blander sig ikke i, hvor du tager hen, hvis du lever op til kriterierne. Men hvis du vil rejse til en af de gamle kolonier, er det ekstra vigtigt, at du undersøger de lokale regler grundigt.

Se støttemulighederne: Flyv til jobsamtale i udlandet og scor 2.000

Unge i alderen 18-30 kan få mellem 1.500 og 2.250 kroners tilskud til at tage til jobsamtale i et andet EU-land. Det er ikke et krav, at man er arbejdsløs.

Derudover kan man få mellem 4.500 og 9.000 kroner i støtte til at flytte, hvis man får jobbet.

Det er en forudsætning for EU-støtten, at der er tale om en stilling af mindst seks måneders varighed.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.06-2012 | 09:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.06-2012 | 09:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.06-2012 | 14:43 af Verner Andersen
Ingen grund at tage understøttelse med til Norge, der får man arbejde straks; men de er jo heller ikke med i EU!
 
28.07-2012 | 10:22 af Finn Sørensen
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites