Avocadoen er en af de såkaldte superfoods. Den indeholder sund fedt, masser af antioxidanter, mætter meget og smager godt.
Den kan bruges i alskens retter, det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.
Men er det sådan, at du har brug for, at den modnes hurtigere, så kan man putte den i en papirpose sammen med et æble eller en banan.
Efter to-tre dage vil frugtgassen ethylen, der findes i æbler og bananer, have gjort avocadoen moden og spiseklar. Man kan også pakke avocadoen ind i stanniol sammen med bananen eller æblet.
Avocado holder dig sund og rask. Læs mere på billedbladet.dk
Har du derimod købt meget modne avocadoer, holder de sig som bekendt ikke friske så længe.
Har du brug for, at de holder sig længere, kan du sprøjte lidt citronsaft på avocadoen og pakke den ind i plastfolie og lægge den tilbage i køleskabet.
Så vil den holde en tre-fire dage ekstra, skriver KK.no.
Se træningsmetoden, der giver en fast numse, på femina.dk
Men vidste du også, at du med fordel kan fryse din avocado ned? Skær den i halve eller kvarte skiver og frys den herefter ned.
Den vil være helt fin, når du tager den op igen. Du kan også lave en puré og fryse den ned. Fryser du purén ned, så bland lidt lime eller citronsaft i de, så forhindrer du, at den bliver brun.
Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media