En god og meget omhyggelig rengøring har de færreste tid til hver dag, eller hver uge. Men springer du den over, så risikerer du at sætte dit helbred på spil, skriver prevention.com.
Når du ikke jævnligt gør dit hjem fuldstændig rent, så har støvmider gode mulighed for at leve i dit hjem, og netop de kan være grunden til, at du klør.
LÆS OGSÅ: De største el-syndere om vinteren
Ifølge et studie bragt i The Journal of Investigative Dermatologi, så lider mange flere end vi tror af allergi for støvmider. Og klør du ofte på hals, i ansigtet, albuer og knæ, så gør du det muligvis også.
Er dit hjem beskidt?
Nej, dit hjem er sandsynligvis ikke meget beskidt. Men derfor kan du altså godt have generende støvmider i dit hjem.
De kan ikke ses af det blotte øje, og de gemmer sig i ting som senge og tæpper. De putter sig faktisk så godt, at de kan være meget svære at komme af med, og det gør altså, at du klør på din krop.
LÆS OGSÅ: Er du træt? Så nemt bliver du frisk igen
Men doktor Rebecca Tung fra dermatologiskafdeling på Loyola Medicine i Maywood har et par råd, der kan hjælpe dig til færre støvmider og mindre kløe:
1. Erstat dine gulvtæpper med trægulve, og insisterer du på at beholde tæpperne, så sørg for at have en ordentlig støvsuger.
2. Vask dit sengetøj på så høj varme som muligt, så støvmiderne slås ihjel. Og gør det samme, hvis du tørrer dit sengetøj i maskine.
3. Støvmider vil gerne være der, hvor der er varmt. Så hold gerne dine rum kølige, og selvom det ikke er særlig realistisk med det danske kolde vejr, så kan det i hvert fald betale sig at holde dit soveværelse køligt.
LÆS OGSÅ: Sådan sparer du penge i 2015
Er du først begyndt at klø en hel masse, og er din hud godt irritabel, så råder Rebecca Tung dig til at tage et køligt bad. Herefter skal du både vaske og smøre dig med produkter, der ikke er fyldt med parfume eller andet, der kan forværre din kløe. Og du skal helst smøre din krop i en god naturlig body lotion kort efter, at du er kommet ud af badet og har tørret kroppen.