Sådan bliver du set i vintermørket
Husker du reflekserne i vintermørket, og husker du at sætte dem de rigtige steder?


Reflekserne er uundværlige her i vinterhalvåret, hvor mørket allerede sætter ind kl. 16.00, og fodgængere kan gøre livet usikkert for sig selv, hvis de ikke sørger for, at de kan ses i mørket.  For selvom der er gadelys kan fodgængerne ikke vide sig sikre på, at bilisterne kan se dem.

Derfor skal du fortsætte løbeturene, selvom det er mørkt og koldt. Læs mere på femina.dk

- Mange tænker måske, at det ikke er nødvendigt at bruge reflekser, men det reducerer risikoen for at blive påkørt med 85 procent, siger kommunikationschef i Tryg Trafik Carina Henske til KK.no.

Tips til vintermakeup. Læs mere på søndag.dk

Har du en refleks på, så er du synlig på 140 meters afstand, når en bil har nærlyset tændt. Har du ikke refleks på, er du først synlig på 25 meters afstand.

Men er der et sted, hvor det er bedst at have refleksen placeret?

- Hvis du bare skal have én refleks på, så er det allerbedste sted faktisk at sætte den lige under knæet. Du kan med fordel købe et refleksbånd og sætte det netop her, for det er i knæhøjden at billygterne rammer først. Skal du imidlertid sætte dine reflekser optimalt, så skal du sætte en såkaldt hængerefleks på hver side af kroppen og gerne lade dem hænge ned i knæhøjde.  Du kan også med fordel have en refleks om hvert håndled. Og også gerne på din taske, siger Henske.

Løber du om vinteren så sørg for at iklæde dig en refleksvest eller afskaf dig løbetights med påsyede reflekser. Husk i øvrigt at reflekser svækkes efter maskinvask, så har du en refleksvest, skal den udskiftes med jævne mellemrum.

Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.