Alle kan have en dårlig dag, og nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad man lige skal gøre ved det. Men et nyt studie fra University of Auckland viser, at der er et lille trick, som man kan lave med det samme, der kan være med til at genvinde en del af humøret.
Lad ikke småting ødelægge din dag. Læs mere på oestrogen.dk
Forskerne bad deres testpersoner om at sidde med henholdsvis ret ryg og bagefter med ludende skuldre og sænket hoved. I hver siddende stilling skulle de forestille sig, at de var til jobsamtale, og de skulle overtale personen foran dem til at hyre dem. Imens overvågede forskerne deres puls og blodtryk.
Sådan får du mere arbejdsglæde. Læs mere på søndag.dk
Det viste sig, at når testpersonerne sad med rank ryg, var de langt mere positive og selvsikre, end når de sad og hang med sænket hoved. Forskerne konkluderede, at når man sidder med rank ryg, så svarer det til at give sig selv en slags non-verbal peptalk.
Så med andre ord - ret ryggen og løft hovedet, for så lidt skal der til for at vende en dårlig dag til en langt mere positiv én af slagsen.
Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media