Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sådan bliver du gode venner med it-fyren

Magten på jobbet:Få fif til at komme ind på livet af "ham den tekniske". Det kan forbedre dine arbejdsvilkår mere end du aner.

6. juli 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Driller computeren? Så er det en god ide, hvis du i forvejen har et godt forhold til it-afdelingen.
Driller computeren? Så er det en god ide, hvis du i forvejen har et godt forhold til it-afdelingen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Rundt om i landet sidder it-medarbejdere som kongerne over dit arbejdsliv.

Foran sig har de ofte virksomhedens største skærm - bag sig har de et lager af ting, som kan gøre din hverdag på jobbet lettere.

Det fortæller Simon G. Nielsen, systemadministrator i virksomheden Freeway, der til daglig har omkring 80 brugere i sin hule hånd.

"Det sker, at nogen spørger efter en større skærm, og så siger jeg måske, at den store i hjørnet skal bruges senere, hvis personen er ubehagelig," fortæller han.

Men det er ikke kun skærme og andet udstyr, som it-fyren råder over. De ubehagelige går også glip af livsnødvendig hjælp, når computeren kokser eller kodeordet kikser.

Derfor er det vigtigt ikke at blive personlig, når det driller.

"Det er ubehageligt med dem, der gør det personligt, når de henvender sig: 'Du har ikke lavet det' eller 'jeres system virker ikke'," siger Simon Nielsen.

Når kolleger er for personlige og pågående over for it-afdelingen, så forsvarer de sig med regler.

"Vi kan blive meget perfide med regler såsom deadlines. Og hvis de ikke overholder dem, så kan det være, at vi ikke særlig villige til at hjælpe," fortæller Simon.

Men det er ikke kun de sure, som misser den nemme - men vigtige - fryns. Det kan også kamme over og blive reel røvslikkeri. Og her står Simon også af.

"Vi har nogle sælgere, som kalder os for champ, når vi hjælper dem. Og den går sgu ikke her i Jylland. Vi er jo ikke champs, fordi vi sender dem et kodeord," siger han.

Men det er slet ikke så farefyldt et minefelt, når du prøver at få et godt forhold til it-fyren.

"Den der behandler en ordentligt, han får også en bedre service," slår Simon fast.

Nøglen til vigtig fryns går derfor, ifølge systemadministratoren, via respekt og et ordentligt sprog.

- Respekt over for it-medarbejderen.

- Imødekommende adfærd. Også når du ikke liiiiige skal have hjælp.

- Positiv indstilling til problemer. Lad være med at anklage it-medarbejderen i din første mail, når noget går galt.

Denne artikel har været bragt første gang 20.6.10

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites