Så ulækker er din køkkensvamp
Det er en god idé at få renset din køkkensvamp ganske ofte.
Din køkkensvamp er mere klam, end du tror.
Din køkkensvamp er mere klam, end du tror. Colourbox


Der er rigtig god grund til at skifte køkkensvampen, som typisk ligger ved vasken, ud ret ofte. Den er nemlig mere bakteriefyldt end skraldespanden og toiletsædet, siger eksperter.

- Der er en masse kringelkroge i den, så når du tørrer mad og væske op med sygdomsfremkaldende organismer i, sætter de sig fast i svampen. Folk vasker svampen efter brug, men den skal faktisk renses. Og det gør folk typisk ikke, forklarer Philip Tierno, der er klinisk professor i mikrobiologi og patologi ved NYU Langone samt forfatter til bogen ’The Secret Life of Germs’.

Når du tørrer eller vasker madrester væk fra beskidte tallerkner eller madrester fra bordplader, vil de sygdomsfremkaldende organismer – også kaldet patogener – fylde de små huller i svampen op. Og når svampen ligger i det våde miljø ved vasken, har bakterierne gode betingelser for at vokse, skriver Huffington Post.

Læs på Soendag.dk, hvordan din karklud kan gøre dig syg

Tallerkenen bliver beskidt igen

Der findes både bakterier fra grøntsager og kød, og hvis du tror, at tallerknen er ren, efter du har skrubbet den med svampen, må du tro om igen. Den er formentlig blevet mere beskidt.

- Sæbe og vand dræber ikke bakterierne – det vasker dem bare væk. Men hvis din svamp er beskidt fra start af, så har du et godt lag bakterier, der dækker din tallerken, siger Philip Tierno.

Han understreger, at hvis svampen lugter, så er der helt sikkert bakterier på.

Hvor lang tid kan din mad egentlig holde sig i køleskabet? Få svaret på Soendag.dk

Bland en gang klorin

Men der er naturligvis hjælp at hente – og den får du fra en dunk klorin. Du kan nemlig desinficere svampen ved at blande en del blegemiddel og ni dele vand og lade svampen ligge i blandingen i 10-30 sekunder (eller længere).

- Det vil dræbe alle organismerne i svampen, siger Tierno.

Hav eventuelt en lille bøtte stående, hvor du altid hurtigt kan blande klorinblandingen op. Du må dog aldrig genbruge blandingen, og du skal smide den ud efter brug. Og så skal svampen ellers have lov til at tørre, da det også er med til at stoppe bakterievæksten.

Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.