Når Disneys juleshow kører hen over skærmen juleaften mellem 16 og 17, som det jo har gjort i årevis, vil Tina Kjær, 31, sidde i i sin sofa i lejligheden i Århus. Hun vil sidde pakket godt ind i en kæmpe dyne, Liva på 5 og Eliot på 2 vil enten sidde ovenpå eller lige ved siden af hende.
Hun vil kunne mærke deres små, varme kroppe, og det vil være trygt og velkendt. En jul, som hun kender den. En jul, som hun har holdt den i al den tid, hun har haft børn.
Men det vil også være den sidste jul, der vil være sådan her. For næste år skal børnene over til deres far.
Den tanke kan hun ikke bære: En jul uden sine børn. Så hun har meldt ud til sine forældre og søskende, at de ikke skal regne med, at hun holder jul med dem næste år. Hun vil være frivillig på et værecenter.
-Jeg skal ikke sidde i traditionelle rammer med juletræ, pebernødder og gåsesteg. Hellere halvfulde Hans fra havnen end at sidde og græde til Disney uden mine børn, siger Tina Kjær.
Min største frygt
Det var ellers Tina Kjærs beslutning at gå fra sin mand i marts måned i år, og i dag bor børnene ti ud af fjorten dage hos hende. Hun savner sine børn, når de er hos hendes exmand, men det er et savn, hun kan bære. Det er straks anderledes, når hun tænker på, at hun skal undvære dem en juleaften.
Faktisk har hun haft ondt i maven over præcis det scenarie siden marts.
- Jeg overlever længslen efter mine børn på en ganske almindelig onsdag og i de børnefrie weekender. Men julen? Det er min største frygt, fortæller Tina Kjær.
Hun er ret overbevist om, at hendes børn kommer til at have det fint uden hende. Det er Tina Kjær selv, der får det svært.
-Mine unger får det strålende med far, farmor og småkager. Det er mig, der vil sidde og konstant blive mindet om, hvad jeg ikke længere er en del af.
Gøre en forskel
Tina Kjær tror, det hænger tæt sammen med de mange symboler, der bliver forbundet med julen: Nærhed, tryghed, kærlighed og familiesammenhold. Hun er selv skilsmissebarn og har ingen erindring om juleaftener med både sin mor og far. Men hun forbinder julen med det at være sammen med dem, man elsker.
-Julen er det velkendte. Det er maden, det er lysene, og det er de samme julesange. Alle ens sanser bliver bombarderet med symboler, der alle peger i samme retning: Familielykke, siger Tina Kjær.
-Det kan på sin vis være hult. Som en slags kollektiv massepsykose over hele landet. Men der er en ting, der ikke er hult, og det er jo kærligheden til ens børn. Det er derfor, det føles naturstridigt ikke at være sammen med dem på netop den dag, siger Tina Kjær.
Juleaften på et værested er derfor helt rigtigt for Tina Kjær. Her kan hun hjælpe til og gøre en forskel for andre. Men virkeligheden er ligeså meget, at Tina selv har brug for omsorg. Hun bilder sig ikke ind, at at en juleaften på et værested vil være et 'magisk fix, der gør, at jeg ikke vil være ked af det’. Det er et forsøg på at komme så godt igennem den dag som muligt, ligesom det giver stor mening for Tina Kjær at give noget af den tid og energi, hun ellers ville have givet til sine børn på nogen, der har brug for den.
- Jeg har stor respekt og omsorg for andre, der har det dårligere end mig. Jeg vil være trist, men mit bud er, at mange andre end mig selv vil opleve større sorg den aften. Det vil sætte mit liv i perspektiv, tror jeg, og måske dulme savnet, siger Tina Kjær.