Det er nemt at smide ud og købe nyt, men fortjener dine møbler ikke en ekstra chance for at vise, at de igen kan passe ind i dit hjem. Det kræver ikke meget af dig og kan ordnes uden de store kundskaber – og hvem ved, måske sætter det gang i din kreativitet.
Lara Spencer er Tv-vært og forfatter til bogen Flea Market Fabulous, og hun har til oprah.com samlet en række nemme tips til dig, hvis dit hjem trænger til et frisk pust.
Dit pyntebord er blevet grimt
Du har sat en varm kop på dit pyntebord, der har efterladt mærker, eller du har spildt vand og nu er der skjolder på overfladen. Det er ikke pænt, og du hælder mest af alt til at smide bordet ud.
LÆS OGSÅ: De største el-syndere i dit hjem om vinteren
Før du gør det, så overvej om du kan lave en anden overflade. Kan du slibe bordets flade og male det i en pæn farve? Kan du få udskåret en ny plade, eventuelt i marmor, granit eller andet træ, som du lægger ovenpå bordet? Kan det lade sig gøre at tapetsere overfladen? Mulighederne er mange.
Du er træt af dit spejl
Et spejl får dit hjem til at syne større, men dens ramme kan nemt få fra moderne til umoderne. Hvad kan du gøre ved det?
Lav en ny ramme eller drop rammen. Se først om rammen kan tages af og spejlet kan bruges uden. Hvis ikke, eller hvis ikke du vil have et spejl uden ramme, så overvej i stedet dette: Hvad kan du dekorere dit spejl med – kan rammen males i en ny farve? Kan du lime nye ting på og dermed danne en ny ramme ovenpå den gamle, af træstumper, plastikblomster, muslingeskaller, stofstykker eller hvad end du kan komme på.
LÆS OGSÅ: Så nemt sparer du penge i dit hjem
Dit Tv-bord er kikset
Har du i tidernes morgen købt et billigt møbel til dit fjernsyn og fortryder du nu dit køb? Der er et par ting, du kan prøve at gøre ved det, før du smider det ud.
Mal bordet en ny farve. Fjern lågerne, hvis de er grimme og sørg for at pynte bordet med hyggeting og ikke bare elektronik. Beholder du lågerne, så sæt nye greb på og husk så, at blomster kan redde meget.
LÆS OGSÅ: Denne morgenrutine får dit til at holde vægten
Din gamle stol er slidt ned
Du har en gammel lænestol eller sofa, hvor overfladen er slidt?
Du kan forsøge selv at polstre din stol med noget godt stof. Det er en større opgave, som du muligvis skal få en professionel til at udføre, med mindre den slidte stol er en spisestol, her går det lidt lettere. Du kan også drapere et stort og smukt stof over stolen og dermed give den ekstra år at leve i.