Så meget vand skal du drikke efter træning
Det er vigtigt for hjertet, at du får drukket nok vand, når du træner.
Husker du at drikke nok vand efter træning?
Husker du at drikke nok vand efter træning? Colourbox / Modelfoto


Man bliver tørstig af at træne, men det er måske ikke altid, man får drukket nok vand. Og det går faktisk ud over nogle af de positive egenskaber, som træning har for hjertet.

Forskning har nemlig vist, at efter en intens omgang træning, bliver kroppens evne til at styre hjerterytmen påvirket, hvilket kan øge risikoen for hjertedød. Også selvom du er sund og rask.

Men forskere fra Federal University of Juiz de Fora i Brasilien har vist, at drikker du et par glas vand efter en højintens træning, kan det hurtigere få din hjerterytme tilbage i normalt tempo. Dermed mindskes risikoen for de overnævnte komplikationer, skriver Prevention.com.

Sådan træner du effektivt på kort tid. Læs, hvordan på Femina.dk.

Brug en vægt

Det er altså vigtigt at drikke vand i forbindelse med træning – men hvor meget bør man faktisk indtage? I løbet af en hård omgang træning vil man svede, hvad der svarer til 1-4 pct. af ens kropsvægt for hver time, forklarer William Adams, der er leder ved Korey Stringer Institute.

Væsken kommer fra kroppens celler og blodets plasma, så når man sveder mere og mere, vil plasmavolumen falde, så der er mindre blod for hjertet at pumpe rundt. Dermed skal hjertet pumpe hårdere for at sikre, at kroppen får den rette mængde blod rundt.

William Adams råder til, man vejer sig selv før og efter en træning uden at drikke noget imellem. Og så skal man drikke 150 pct. af den mængde vand, man har tabt. Har man tabt 0,5 kilo, skal man altså drikke 0,75 liter vand hurtigt muligt.

Her er træningen til den perfekte numse. Læs om den på Femina.dk.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.