Så meget tjente lægekonsulent på kommunal aftale
Vibeke Manniches firma Lægeservice har tjent mindst tre millioner kroner på aftalen med Mariagerfjord Kommune.
Af Michael Bræmer
MERE
Hvis Vibeke Manniches firma Lægeservice ikke sparer Mariagerfjord Kommune for penge, får det ikke opgaven, næste gang den sendes i udbud, påpeger byrådspolitiker. Foto: Erik Refner, Scanpix
Hvis Vibeke Manniches firma Lægeservice ikke sparer Mariagerfjord Kommune for penge, får det ikke opgaven, næste gang den sendes i udbud, påpeger byrådspolitiker. Foto: Erik Refner, Scanpix


Den omstridte lægekonsulent Vibeke Manniches firma Lægeservice har en lukrativ forretning med vurderinger af borgernes helbred i Mariagerfjord Kommune.

Sidste år betalte kommunen over 2,6 millioner kroner til firmaet for lægeskøn i forbindelse med sager om sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og revalidering. Det fremgår af en aktindsigt, som Avisen.dk har fået.

Hvor mange sager, beløbet dækker over, har kommunen ikke overblik over. Den form for registrering blev først iværksat fra begyndelsen af 2016.

Kritik

Lægeservice har således i årets første kvartal foretaget 422 lægeskøn for Mariagerfjord Kommune, fremgår det af den nye opgørelse. Og betalingen for dem er løbet op i 480.000 kroner.

Flere kommuner har stoppet samarbejdet med Lægeservice, som er blevet kritiseret for at vurdere borgerne mere raske, end der er belæg for i erklæringerne fra de læger, der har undersøgt borgerne.

Om det også er tilfældet i Mariagerfjord Kommune, har medlem af byrådet Peter Muhl Nielsen (S) ikke belæg for at påstå. Han har en tiltro til, at dygtige folk i kommunens forvaltning vil skride ind, hvis firmaet overskrider sine beføjelser.

Vaklende retssikkerhed

Men Peter Muhl Nielsen arbejder som mentor for udsatte og syge borgere i kommunen og møder mange, der får deres helbred vurderet af Lægeservice. De oplever, at deres egen læges vurdering bliver omgjort. Og at det er et privat firma, der kommer med det ændrede skøn, har han det dårligt med, fordi det svækker borgernes oplevelse af retssikkerhed.

 - Konstruktionen er etisk og moralsk skæv. Det er et privat firma, som er interesseret i at vinde opgaven, næste gang kommunen sender den i udbud. Derfor har firmaet en interesse i at spare kommunen for udgifter.

- Når alle kan se det, betyder det også, at det bringer borgernes oplevelse af retssikkerhed i fare. Og tro mig – det sidste, du har brug for, når din arbejdsevne bliver bragt til storvask, er, at du også skal til at tvivle på din retssikkerhed, siger Peter Muhl Nielsen.

God økonomi i ordningen

Set ud fra et kommunalt synspunkt er pengene til Lægeservice givet godt ud, mener byrådsmedlemmet. For hvis kommunen i sine afgørelser kun satte sin lid til skøn fra borgernes egne læger, ville kommunekassen løbe tør.

- Egne læger kender familierne og er i et slags kundeforhold, hvor borgeren bare kan skifte læge, hvis lægen ikke leverer det, man er interesseret i. Den fuldstændige upartiskhed er lidt svær med det system, vi har i Danmark, siger han.

Peter Muhl Nielsen ville foretrække, at det som tidligere var en lægekonsulent fra regionen, der foretog de lægelige skøn af borgerne, fordi de ikke kunne mistænkes for at være økonomisk motiverede.

Regionen har ikke ressourcerne

Men regionens læger har ikke ressourcer til at servicere samtlige kommuner i den slags sager, som Mariagerfjord Kommune bruger Lægeservice til, oplyser kommunens arbejdsmarkedschef Michael Tidemand.

Hvis sagerne kommer for det tværfaglige rehabiliteringsteam i kommunen med henblik på et ressource- eller jobafklaringsforløb, er der lovkrav om, at kommunen træffer en aftale med regionen om, at der deltager en lægekonsulent herfra til at foretage lægefaglige skøn. Det overholder Mariagerfjord Kommune, understreger Michael Tidemand.

Men derudover er der mere ’simple’ sager om for eksempel sygedagpenge og kontanthjælp, hvor kommunen køber sig til den lægefaglige kompetence på det private marked, påpeger han.

- Vi kunne i princippet bruge nogle helt andre end Lægeservice. Vi har bare brug for nogle, der lægefagligt har kompetencerne til at komme med en forklaring på dansk, når vi modtager en lægeattest, hvor der står sådan og sådan, og vi i forvaltningen skal beslutte, hvad der skal ske, forklarer han.

Kommunen bestemmer

I to sager, som Avisen.dk har beskrevet, har Lægeservice ikke holdt sig til at ’oversætte’, men er kommet med vurderinger og skøn, som har stridt mod borgernes egne lægers og speciallægers vurderinger.

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Mariagerfjord Kommune, Finn Cilleborg (S), lægger imidlertid vægt på, at kommunen selv træffer beslutninger om borgerne og er tryg ved det arbejde, Lægeservice udfører.

- Det er mange penge, men lovgivningen kræver nogle ting. Vi ville gerne være fri for noget af det, hvis vi kunne spare nogle penge ad den vej uden at skade borgerne, siger han.  

Lægekonsulenten afgør ikke sagen

Når en sagsbehandler køber et lægeskøn af en ekstern lægekonsulent, får lægekonsulenten tilsendt alle de lægelige oplysninger i sagen. Dem skal lægekonsulenten 'oversætte' og sammenfatte for sagsbehandleren.

Lægeskønnet kan have betydning for, hvorvidt og hvornår sagsbehandleren vælger at indstille en borger til fleksjob eller førtidspension.

Men det er ikke lægekonsulenten, der træffer afgørelsen. Den træffes af kommunen efter indstilling fra et såkaldt rehabiliteringsteam, hvor blandt andre sagsbehandleren og regionens lægekonsulent er til stede.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.