I et projekt i Vordingborg Kommune har tidligere stofmisbrugere fået gratis tandbehandling for at øge deres chance for at komme i job.
I alt 49 tidligere misbrugere har deltaget, af dem har kommunen sikre oplysninger om de 42. Ud af de 42 er 21 i job eller i gang med en uddannelse.
Her er de i dag
I job: 13
I flexjob eller løntilskud: 3
Har været i job:1
I uddannelse: 5
Pension: 1
Død: 1
På kontanthjælp: 17
Ved at flytte: 1
Ikke mulige at kontakte: 7
Tandplejeprojektet i Vordingborg løb fra 2013 til 2016. Projektet fik 1,4 millioner kroner fra satspuljen, men betalte 275.000 tilbage, som ikke blev brugt. Pengene er gået til lønninger, udstyr og materialer.
Sundhedsstyrelsen skønner, at 33.000 personer har et misbrug af hash og/eller hårde stoffer. I 2014 var omkring 16.650 personer i behandling for stofmisbrug.