Har du smerter i nakke og skulder efter en syv timers arbejdsdag foran computeren på kontoret? Så er du er ikke den eneste.
I en ny undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt kontoransatte i hele Norden, svarer 56 procent af danskerne, at de oplever smerter, stress og nedsat arbejdsevne på grund af museskade.
Årsagen skal formentlig findes i, at 54 procent af de adspurgte danskere sidder foran en computerskærm med en mus i hånden i mere end de fire timer, eksperter anbefaler. Det skriver firmaet bag undersøgelsen, Contour Design, der fremstiller computermus, i en pressemeddelelse.
Noget kunne tyde på, at problemet bliver svært at komme til livs. Museskader er nemlig ikke anerkendt som en arbejdsskade, og 89 procent af de danske kontoransatte svarer, at det er urealistisk for dem at skære ned på timetallet foran skærmen.
Hos HK Privat er man bekymret, men ikke overrasket over tallene.
- Vi ser, at særligt kontorarbejde bliver forbigået af Arbejdstilsynet, og der er altså rigtig mange mennesker, der arbejder på kontor i det her land. De skal vide, hvad de selv kan gøre, og vi vil gerne i dialog med arbejdsgiverne om det her problem. Det er jo lederens job at lede og fordele arbejdet således, at man ikke ender med at blive syg af at gå på arbejde, siger June Halvorsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat.
Når tallet er kommet så højt, kan det skyldes, at museskader i dag er blevet en bred betegnelse.
- Tidligere havde man en ret afgrænset definition på, hvad en museskade var. I dag definerer man det, som de skader man kan få ved stillesiddende, ensformigt arbejde, der belaster hele armen. Man kan sige, at en museskade i dag er defineret af, hvem der fagligt set skal definere den, siger Tom Wedede Petersen, der er fysioterapeut og administrerende direktør i CityFuss A/S.
Når museskader er så udbredt i Danmark, skal forklaringen også findes i vores fritid, mener han.
- Ved siden af det ensformige kontorarbejde, har vi jo også fået bærbare computere, tablets og smartphones som rent ergonomisk også er en belastning for kroppen. Betjeningen af disse indebærer samme ensformige muskelarbejde og derfor får vores muskler mindre og mindre hviletid. Derfor er det slet ikke uventet at der er en stigning i museskader.
Den vurdering er June Halvorsen enig i, men tilføjer:
- Når du sidder med computeren i din fritid, kan du jo lægge den fra dig, hvis du får ondt og gå en lille tur eller lave noget andet. Det kan man ikke på en arbejdsplads, for vi er 100 procent effektive, når vi er på arbejde. Man burde have tilsvarende mulighed for at tage en pause fra jobbet, siger hun.
Hvis man vil vide mere om, hvordan man forebygger museskade, opfordrer June Halvorsen til, at man besøger hjemmesiden Bar-kontor.dk, der netop beskæftiger sig med sundt og sikkert arbejdsmiljø inden for kontorarbejde.
Fakta: Sådan beskytter du dig mod museskader.
1. Sørg for underarmsmåtte. Ryk helt ind til bordet og hvil underarmen på bordpladen, mens du arbejder med mus og tastatur.
2. Vælg en mus, der passer til din hånd. Placer musen inde foran kroppen - kræver trådløs mus og et tastatur uden håndledsstøtte. Indstil musen, så den er hurtig nok til, at du kan komme fra skærmkant til skærmkant med én håndledsbevægelse.
3. Når du arbejder med en central mus (særligt fremstillet rullemus/rollermouse red.) skal du vælge en, der er så lav som muligt. Undgå at benytte tastatur med forkant eller håndstøtte sammen med central mus.
4. Varier dit arbejde. Skift mellem højre -og venstre hånd. Arbejd stående, brug genveje og del særligt belastende arbejdsopgaver op.
5. Bevæg dig og lav nogle øvelser. Selv en lille træningsmængde gør en mærkbar forskel. Sving med armene, ryst hænderne, rul med skuldrene, stræk ud, svøm, løb eller træn med elastikker.
Kilde: Fysioterapeut Pernille Andersen, Ergomentor.dk
/ritzau/FOKUS