Så mange kalorier er der i et påskeæg
Siger man påske, siger man også påskeæg, men vil du holde vægten, så hold igen!
Lækkert, men ikke helt kaloriefattigt. Påskens choko-æg er tillokkende.
Lækkert, men ikke helt kaloriefattigt. Påskens choko-æg er tillokkende. Foto: SCANPIX arkiv


Af Trine Fisker, Aller Media

Går man en tur i supermarkederne op til påsken, er man slet ikke i tvivl om, hvad de fleste forbinder med den kristne højtid. Hylderne bugner med slik og chokolade, der for de flestes vedkommende er formet som påskeæg.

Og de mange varianter af chokoladepåskeæg er da også en oplagt mulighed for at fylde sig med netop chokolade. Men det er en rigtig dårlig ide, hvis man gerne vil holde vægten, lyder det fra Slankedoktor.

Overnight oats – sådan laver du sund morgenmad på få sekunder.

Fem råd fra Slankedoktor

Så for chokoladeelskeren kan det være en udfordring af de helt store at komme igennem påsken uden at få tilføjet lidt ekstra kilo på sidebenene.

Derfor har Slankedoktor samlet en række gode råd, så chokoladeforbruget ikke tager overhånd:

1. Ønsk dig æg i børnestørrelse
Hvis du ved, at du får et påskeæg af familie eller venner, så bed dem om at købe et til små børn - det er meget mindre i størrelsen, og så er du mindre tilbøjelig til at spise dig mæt i påskeæg.

Skal der lam på bordet i påske, får du her fem lækre lammeopskrifter, du kan overraske gæsterne med.

2. Gæt ikke. Vid
Lad være med at prøve at gætte dig til, hvor mange kalorier, der er i et påskeæg. Der er stor risiko for, at du undervurderer kalorieindholdet og derfor spiser mere. De fleste æg kommer i en indpakning, hvoraf vægt og kalorieindhold fremgår. Hvis ikke, så er det frem med køkkenvægten - et gennemsnitsæg indeholder 520 kalorier per 100 gram og 30 gram fedt per 100 gram.

3. Bræk et stykke af og gem resten
Hvis du har et stort påskeæg liggende fremme, er du mere tilbøjelig til at småspise af det. Før du ved af det, har du spist hele ægget, selv om det egentlig ikke var planen. Bræk i stedet et stykke af og gem resten væk. På den måde kan du bedre styre kalorieindtaget.

Skal du holde påskefrokost? Her er alle påskens lækre retter – få opskrifterne her.

4. Stil ægget i køleskabet
Put påskeægget i køleskabet. Hvis det ligger i køleskabet, er det ude af syne, men det har også den positive effekt, at kold chokolade har en kraftigere smag, der vil vare længere i din mund.

5. Bed om blomster ...
Og hvis du er virkelig sund, så bed om blomster i stedet for et påskeæg.

Kilde: Slankedoktor.dk

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.