Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Så mange bliver mobbet på jobbet

Mobning er ikke kun en ubehagelig oplevelse for børn i skolegården, men også for voksne på arbejdspladsen.

8. sep. 2012 kl. 09:14 (opdateret kl. 10:05)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hver fjerde leder oplever, at en medarbejder bliver udsat for mobning på jobbet. Tallet er dog faldende.
Hver fjerde leder oplever, at en medarbejder bliver udsat for mobning på jobbet. Tallet er dog faldende. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der er larmende tavshed, når du træder ind i frokoststuen, og ingen inviterer dig med ved bordet.

Det er hverdag på mange arbejdspladser. Faktisk oplever hver fjerde leder, at en eller flere medarbejdere bliver mobbet, viser undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne ifølge Søndagsavisen.

Og det ærgrer arbejdsmiljøchef hos Lederne, Lars Andersen, der dog glæder sig over, at problemet er blevet mindre de senere år.

- Jeg tror, der er kommet langt mere opmærksomhed på det her med mobning på arbejdspladser. Derfor er man også blevet langt bedre til at skride ind over for det, siger Lars Andersen til Newspaq.

For fem år siden oplevede 40 procent af lederne, at en medarbejder blev udsat for mobning, mens tallet altså nu er nede på 25 procent.

- Jeg tror, det er et resultat af en fælles indsats fra både ledere og medarbejdere. Ingen har jo interesse i det her med mobning. Mobning går jo ganske hårdt ud over den enkelte, over kollegaer og arbejdspladsen, siger Lars Andersen.

Men hvis tallet skal endnu længere ned, så skal lederne og virksomhederne blive endnu bedre til konflikthåndtering, mener arbejdsmiljøchefen.

- I nogle virksomheder opfatter man stadig konflikter som negativt. Og det er det ikke nødvendigvis. Og jeg tror lige præcis den situation, hvor man ikke er i stand til at håndtere de konflikter, der altid vil opstå, på en ordentlig måde, så er risikoen der for at det udvikler sig til mobning, siger Lars Andersen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites