Så farligt kan overarbejde være
Knokler du mere end 40 timer om ugen øges din risiko markant for at få en blodprop i hjernen
Mere end 40 timers arbejde ugentligt medfører en stigende risiko for slagtilfælde.
Mere end 40 timers arbejde ugentligt medfører en stigende risiko for slagtilfælde. Foto: Depositphotos


Selvstændige og folk, der ofte tager overarbejde, har desuden en forøget risiko koronar hjertesygdom.

Det viser en ny undersøgelse, der er baseret på en systematisk gennemgang og meta-analyse af tidligere offentliggjorte undersøgelser om effekten af ??længere arbejdstid på risikoen for hjertekarsygdom.

Analyse af data fra 17 undersøgelser med 528.908 mænd og kvinder, som blev fulgt i op til 7,2 år, fandt en 33 procent højere risiko for slagtilfælde hos personer, der arbejder 55 timer eller mere om ugen.

En tilsvarende analyse af 25 undersøgelser med 603.838 mænd og kvinder fra Europa, USA og Australien, der blev fulgt i gennemsnitligt 8,5 år, fandt en 13 procent øget risiko for koronar hjertesygdom.

Værre og værre

Forskerne pointerer, at jo længere tid folk arbejder, des højere er risikoen for et slagtilfælde, der enten kan være en blodprop eller en blødning i hjernen.

Personer med en arbejdsuge på mellem 41 og 48 timer havde en 10 procent højere risiko for slagtilfælde, mens en arbejdsuge på mellem 49 og 54 timer medførte en 27 procent øget risiko for slagtilfælde.

Læs også: 6 skjulte grunde til slagtilfælde hos kvinder

Forskerne kan ikke udpege en præcis årsag til den stigende risiko, men mener, at øget arbejdstid også øger usund livsstil som fysisk inaktivitet og højt forbrug af alkohol, samt at øget stress kan øge risikoen for slagtilfælde.

Læs også: 10 tegn på at du har fået et slagtilfælde

"Gennemgangen af alle de tilgængelige undersøgelser om dette emne tillod os at undersøge sammenhængen mellem arbejdstid og risikoen for hjertekarsygdom med større præcision, end det tidligere har været muligt."

Læs også: 11 vigtige madråd mod et slagtilfælde

"Læger og andre behandlere skal være opmærksomme på, at lange arbejdstider er forbundet med en signifikant øget risiko for slagtilfælde, og måske også koronar hjertesygdom," pointerer professor i epidemiologi Mika Kivimäki, der står bag undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.